Fortalervirksomhed

På billedet ses advokaten Nurlan Bejsekejev (tv) sammen med en glad og netop løsladt pastor Kasjkumbajev (th) fra Kasakhstan.


1. Opmuntrende breve lægger et stille pres på myndighederne

Du har mulighed for at sende opmuntrende breve direkte til fængslerne, hvor de kristne sidder. Dels bliver den fængslede opmuntret og trøstet gennem brevene, og dels bliver det synligt for myndighederne, at rigtig mange kristne står sammen med dem og beder for dem. Det kan medvirke til, at uretfærdigt fængslede bliver løsladt før tid. Skriv til os på info@forfulgtekristne.dk for at høre mere om denne mulighed.

2. Advokathjælp

En dygtig advokat kan være med til at sikre, at kristne bliver frikendt for uretfærdige anklager, eller at straffen reduceres. Hvis du giver økonomisk støtte til advokathjælp, er det en meget konkret og praktisk hjælp til vores kristne brødre og søstre, der måske er oppe imod en statsanklager, som med efterretningstjenesternes hjælp har fabrikeret falske anklager.

3. Appelbreve

Ved at appellere for uretfærdigt fængslede kristne bliver du talerør for dem, og der er behov for kristne, som vil stå sammen med deres forfulgte kristne broder eller søster, når de uretmæssigt anklages ved domstolene eller idømmes fængselsstraffe.

Gennem appeltjenesten bliver der sat fokus på en bestemt person. Appelbreve sendes normalt til præsidenter, ambassadører og regeringsledere. Historien har vist, at appelbreve gør en forskel, fordi de ansvarlige bliver opmærksomme på, at der er kristne ud over jorden, der støtter den uretfærdigt anklagede eller dømte.

Bliver man psykisk syg af at gå i kirke?

Er et nyt ateistisk sovjetisk rædselsregime på vej? Ifølge kasakhisk politi er svaret på spørgsmålet om skizofreni 'Ja', da det påstår at en kvinde, Almenova, er blevet paranoid skizofren af...

48 kristne arresteret i Libyen

Anholdelserne skete efter klager fra nogle islamister der ikke brød sig om de kristne symboler som en gruppe gade- og markedshandlende havde på deres boder og skilte. De kristne blev...