I perioden 1964-1991 drev DE fortrinsvis mission bag Jerntæppet, der adskilte Vesteuropa fra den daværende Østblok, hvor traditionel mission ikke var mulig. Arbejdet bestod ikke primært i at udsende missionærer, men i at forsyne de forfulgte kristne med bibler, bibeldele og anden kristen litteratur, så de selv fik mulighed for at sprede evangeliet blandt deres landsmænd. Der er mange eksempler på, at dette har ført til vækkelse.
Derudover drev DE mediemission i Europa og Asien, hvor mennesker fik mulighed for at høre evangeliet i deres egne stuer. Man hjalp martyrfamilier økonomisk samt støttede den forfulgte kirke ved at lønne lokale præster og evangelister. Endelig gjorde man den danske offentlighed opmærksom på brud på de kristnes menneskerettigheder i de kommunistiske lande.
Efter kommunismens sammenbrud blev kirken i Østblokken gradvist i stand til selv at evangelisere uden hjælp fra kristne i Vesten. Herefter blev Dansk Europamissions virksomhed i høj grad orienteret mod den muslimske verden, hvor kristne oplever hårde forfølgelser, og hvor evangeliet kun er udbredt i begrænset omfang.
DEs kald er derfor det samme nu, som det var under den kolde krig: At give hjælp til forfulgte og sætte dem i stand til at sprede evangeliet til alle.
… og opgaven er endnu ikke fuldført, da kristne stadig oplever svære forfølgelser, og mange folkeslag stadig ikke har hørt budskabet om frelsen i Jesus Kristus.