Irak

Oplysninger om Irak

Hovedreligion: Islam

Styreform: Republik

Hovedstad: Baghdad

Befolkning: 31 millioner

Antal kristne i alt: Anslået 250.000

Antal konvertitkristne: Anslået 7.000

Hvordan bliver kristne chikaneret, diskrimineret og forfulgt?

Den irakiske kirke har en lang historie, som går helt tilbage til oldkirken. Ja, faktisk besøgte den gammeltestamentlige profet, Jonas, byen Nineve og byen omvendte sig efter at have hørt hans budskab. Islamisk Stat ødelagde Jonas’ grav i Mosul i 2014.

Da Saddam Hussein blev afsat som præsident i Irak i 2003, var der omkring 1,5 millioner kristne i landet. Under Saddam Hussein havde de kristne frihed, om end de, ligesom landets øvrige indbyggere, kunne mærke den barske hånd, han ledte landet med. Desuden måtte den kristne minoritet, assyrerne, kun i begrænset omfang tale assyrisk, men skulle tale arabisk.

Saddam Hussein havde dog kunnet opretholde den ro og orden, som landets kristne minoritet, i højere grad end befolkningsflertallet, behøvede. Kort tid efter Husseins fald begyndte islamiske grupper at angribe kirker – eksempelvis søndag den 1. august 2004, hvor seks bilbomber dræbte 12 og sårede 71.

Det var i dette kaos, at ekstreme terrorgrupper som bl.a Islamisk Stat fra 2004 fandt gode vækstbetingelser. Flere angreb på kirker kan have medvirket til, at nogle irakiske kristne ikke længere kunne se nogen fremtid i Irak for sig selv og deres børn og antallet af kristne var i 2013 faldet til anslået 500.000.

Mange kristne forlader Irak, men nogle muslimer kommer til tro

Islamisk Stats fordrivelse af kristne og andre ikke-sunnier, fra sommeren 2014, var ualmindelig grusom. Terrorgruppen videodokumenterede, hvordan den dræbte kristne, som ikke ville konvertere til sunni-islam.

I dag er Islamisk Stats kalifat besejret, men antallet af kristne i Irak skønnes at være faldet til under 250.000. Selvom Islamisk Stat gjorde et forsøg, så er den kristne kirke i Irak ikke død. Den lever, og mennesker kommer til tro. I de sidste fem år er anslået 5000 muslimer konverteret til den kristne tro. Bl.a. fordi de har set volden i islams navn og samtidig set kristne demonstrere Guds kærlighed gennem nødhjælp.

Hvad gør Dansk Europamission

Med støtte fra Dansk Europamissions givere sikrer lokale kristne, at kvinder, der var sex-slaver for Islamisk Stat, kurdiske krigsenker og meget fattige kvinder kan komme på syskole. Her får de færdigheder, så de kan supplere deres indkomst, ligesom de får traumebehandling og har fællesskab med andre i en lignende situation.

Mange irakiske kristne og andre udsatte minoriteter flygtede fra Islamisk Stat til den autonome, kurdiske region i det nordlige Irak. Dansk Europamissions givere sikrer, at de får nødhjælp i form af mad, medicin, varme tæpper, tøj, sko, madrasser og brændsel.

Dansk Europamissions givere har sikret, at lokale kristne kunne hjælpe fordrevne til at vende tilbage og genopbygge bl.a. skoler, el- og vandforsygning i deres landsbyer, da de blev befriet fra Islamisk Stat i 2016.

Flygtning i Irak: Jeg så børn dø

Henrik Ertner Rasmussen fra Dansk Europamission er netop kommet hjem fra Irak. Han mødte yazidien Aziz, som fortalte sin historie om flugten fra Islamisk Stat og hvordan han fik nødhjælp...

De kristne i Irak har brug for hjælp nu

Kristne i Irak er på flugt og lider grusomt. De får valget mellem at konvertere til islam eller dø. Vælger de at stå fast og bekende troen på Jesus, kan...

En bøn på vegne af ofrene for IS barbari

Den såkaldte Islamiske Stat (IS) er i færd med at gennemføre et folkemord mod kristne, yazidier og andre irakere. Billedet viser mennesker som IS har korsfæstet,

Kristne på flugt i Irak har brug for hjælp nu

I disse dage er vi vidne til at uskyldige kristne bliver myrdet i Irak. De er på flugt fra Islamisk Stat, en islamisk bevægelse der bruger de grusomst tænkelige metoder...

Kristne i Irak anmoder om fornyet forbøn

De kristne er nu jaget vildt i Irak. Efter Islamisk Stats (IS) angreb på byer og landsbyer øst og nord for Mosul, med mortérgranater og tungt artilleri, er de kurdiske...