Irak

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Syskole i Irak for krigsenker og kvinder, der var sexslaver for IS

Her giver lokale kristne dem håb og uddannelse

Af Samuel

Del artikel

Kurderne er nok den gruppe, der mest effektivt har ydet Islamisk Stat modstand. Derfor har Vesten også valgt at alliere sig med kurderne, og blandt andet Danmark har udstationeret soldater i Irak. På to rejser til det nordlige Irak har jeg selv oplevet trygheden bag frontlinjerne i deres selvstyreområde, som de forsvarede mod IS.

Dog var kurdernes forsvar ikke omkostningsfrit, og anslået 2000 mandlige kurdiske soldater mistede livet fra 2014-2017 ifølge Heine Strømdahl, ekspert i kurdiske forhold og frivillig i Dansk Europamission.

Derfor sidder mange krigsenker nu alene tilbage og skal selv forsørge deres børn. I gennemsnit har kurdiske familier fire børn. Desuden har en mindre del af kvinderne i projektet været sex-slaver for IS. 

Jeg har stillet den projektansvarlige en række spørgsmål om projektet.

Hvor stor er målgruppen?

Vi har kontakt til omkring 500. De er fattige og bor i et fjernt beliggende bjergområde med få jobmuligheder langt væk fra Erbil, som er hovedstad i kurdernes selvstyreområde i Irak. 

Hvilke aktiviteter er der i projektet?

Sykurset varer otte uger, hvor 20 kvinder bliver undervist. 10 kvinder undervises om morgenen, og 10 kvinder om eftermiddagen. Projektet er helhedsorienteret og handler ikke kun om at give kvinder jobtræning. De lokale kristne forsøger at formidle håb til kvinder, også ved at dele, hvad håbet i den kristne tro har betydet for dem. Ikke kun de tidligere sex-slaver, men også enkerne har brug for håb, da de har mistet deres mænd, som i en mellemøstlig kontekst spiller en afgørende rolle som forsørger og beskytter for kvinden. 

Ikke kun de tidligere sex-slaver, men også fattige kvinder og enkerne har i den grad brug for håb, da de har mistet deres mænd, som i en mellemøstlig kontekst spiller en afgørende rolle som forsørger og beskytter for kvinden

Hvordan udrustes de til at sørge for deres familier?

Hvis en krigsenke eller tidligere sexslave er deprimeret, kan hun ikke give meget håb til sine børn, men hvis hun ser positivt på fremtiden, kan hun formidle håb til sine børn. Ved at kvinderne selv kan producere tøj, får de værdighed, uanset hvor meget de tjener. 

Gennem fællesskabet kan de møde andre kvinder, de kan vandre medDe får værdighed og øget selvværd gennem selvhjælpsgrupper.På den måde er sycentret også et sted, hvor de kan få fællesskab og rådgivning til at navigere i de vanskelige omstændigheder, de står i.

Hvad er kvindernes muligheder, efter kurset er afsluttet?

Ud over undervisningslokalet er der på sycentret et lokale, hvor de uddannede kvinder gratis kan låne symaskiner. Efter otte ugers træning kender de ikke alle hemmeligheder ved at sy, og derfor kan de stille spørgsmål og få vejledning hos lærerne efterfølgende. Tøjet de producerer, kan de sælge og få en indkomst fra. Der budgetteres i projektet med, at de kvinder, som kan udvikle en forretning, kan få deres egen symaskine.

Burde regeringen ikke sørge for kvinderne? Er enkerne ikke helte?

Jo, enkerne er martyrenker, men de og de tidligere sexslaver er også kvinder i en mellemøstlig kultur og derfor udsatte. Regeringen burde gøre meget mere for kvinderne, end den gør, men regeringen har meget andet at se til, og prioriterer dem ikke højt.

Hvad betyder det, at kirken udfører dette projekt?

Derimod kæmper de kristne for de udsatte kvinder. Samfundet undrer sig over de kristnes velgørende arbejde. De lokale kristne får stor troværdighed, når de rækker ud til udsatte grupper i samfundet, som ingen andre hjælper. Omverdenens skepsis mindskes, når befolkningsflertallet ser den positive forskel, de lokale forfulgte kristne gør. 

Det koster i gennemsnit 2500 kroner at sikre, at en kvinde får en syuddannelse. Tak om du vil stå sammen med de modige lokale kristne og sikre, at de traumatiserede kvinder kan komme på sykursus.

Støt nu