Afghanistan

Oplysninger om Afghanistan

Hovedreligion: Islam

Styreform: Islamisk republik

Hovedstad: Kabul

Befolkning: 32 millioner

Antal kristne i alt: Anslået 3000

Antal konvertitkristne: Anslået 3000

Hvordan bliver kristne chikaneret, diskrimineret og forfulgt?

Martyrdød og eksklusion fra samfundet og familien er noget af det, som afghanske kristne risikerer for deres tro. Presset til at tilpasse sig islam på alle livets områder er stort, hvad enten det gælder familie-, arbejds- eller offentligt liv. Islam er selve grundlaget for det afghanske samfund, og næsten alle afghanere er muslimer.

Officielt findes der ingen kristne, men rundt om i landet er der alligevel nogle få tusinde. Disse kristne praktiserer for det meste deres tro i skjul, enten med deres familier eller i små grupper med andre troende. Det kan koste dem livet at bekende deres kristne tro, og derfor er mission noget, der næsten kun gøres en-til-en i fortrolighed. Digitale medier har dog åbnet op for en ny form for mission, og der er afghanere, der møder Jesus gennem apps, TV, radio og internetmission. Men det er ikke nemt. En af Dansk Europamissions kontakter fortæller om en familie, hvor hustruen blev kristen. Efter megen overvejelse fortalte hun sin mand det, og han kunne glædeligt fortælle, at han havde været kristen i 10 år – men ikke kunne fortælle hende det af frygt for at blive afsløret.

”Når du bliver kristen, bringer du skam over familien. Så hvis familien ikke tager afstand fra dig, når du bliver kristen, så bliver de udstødt af resten af samfundet. Så de første, der kommer efter dig, er din familie,” fortæller en konvertit, der blev truet på livet og blev nødt til at flygte fra landet.

Læs også: Nedslag i afghansk kirkehistorie

Hvordan deler kristne deres tro?

På trods af de svære vilkår er der en lille bevægelse i gang i Afghanistan. Særligt blandt de unge er der en stigende frustration over Islam, der får folk til enten at være åbne overfor andre religioner eller tage helt afstand til troen på en hvilken som helst Gud. Det er ikke en vækkelse, men det er en jævn, langsom strøm af folk, der får øjnene op for Jesus som deres frelser.

Hvad gør Dansk Europamission

Ikke alene er Afghanistan blandt verdens fattigste lande. Sundhedstilstanden i Afghanistan er også blandt de dårligste. Dansk Europamissions givere sikrer, at fattige kan få lægehjælp.

Umid på ni måneder blev reddet fra døden

Ikke alene er Afghanistan blandt verdens fattigste lande. Sundhedstilstanden i Afghanistan er også blandt de dårligste så Sara* og hendes mand Farshad* blev fortvivlede da deres søn på ni måneder...

30 dage i bøn for den muslimske verden

Bedefolderen ”30 dage i bøn for den muslimske verden” er udkommet i ny, aktuel udgave - gældende for ramadanen 2015, fra den 18. juni til den 17. juli.