”Du kan ikke være kristen i Afghanistan,” fortæller Maalek,* der arbejder på et af de projekter, som Dansk Europamissions givere støtter. Han er fra Afghanistan, men er flygtet på grund af sin tro. En dag, da han kom hjem fra arbejde i Afghanistan, holdt politiet og ventede på ham. Da han så politibilerne foran sin lejlighed, vidste han godt, hvad klokken var slået og flygtede ud af landet. Nu evangeliserer han blandt den afghanske diaspora og vil gerne fortælle om de kristne i landet. For selvom de officielt ikke findes – og selvom Maalek begyndte interviewet med at sige, at man ikke kan være kristen i Afghanistan – så er det en sandhed med modifikationer.
For Maalek har stadig kontakt med kristne i landet, og en af Dansk Europamissions kontakter skønner, at der er mellem 1.000 og 2.000 kristne i det store muslimske land. Men det er forbundet med stor risiko, fortæller Maalek, der blev kristen på en rejse uden for Afghanistan.
”Da min familie fandt ud af, at jeg var kristen, blev de rasende. De tvang min kone til at skille sig fra mig, og jeg turde ikke besøge min familie, da jeg kom tilbage. Det var for farligt for både dem og mig. Når du konverterer væk fra islam, bringer du skam over familien. Selvom jeg kom fra en forholdsvis åbensindet familie, havde de ikke noget andet valg end at udstøde mig. For hvis familien ikke tager afstand fra dig, når du bliver kristen, så bliver de udstødt af resten af samfundet. Så de første, der kommer efter dig, når du bliver kristen, er din familie.”
Derfor er det også forbundet med stor risiko, når konvertitten vælger at fortælle sin ægtefælle om den nye tro. En af Maaleks venner var blevet kristen gennem et computerkursus, og efter lang tids vildrede og samtaler med Maalek, valgte hun at fortælle sin mand om sin tro. Kort tid efter ringede manden til Maalek.
”Jeg var bange, for han kunne med god grund være rasende. Jeg havde jo talt med hans kone, uden at han vidste det – og det gør man ikke i Afghanistan. Men da han begyndte at tale, kunne jeg høre, at han var glad. Han takkede mig for at have talt med hans kone. Hun havde netop fortalt ham om sin tro, og han havde glædestrålende kunnet fortælle tilbage, at han havde været kristen i 10 år. Han var blevet kristen i sin studietid og havde holdt sin tro hemmelig for hende siden dengang. Han fortalte mig, at han skulle have fortalt hende det, men at han ikke havde turdet. Nu kunne de dyrke deres tro i fællesskab.”
En anden af Maaleks venner mødte troen gennem et forløb for alkoholikere. I to år blev han behandlet, og til sidst spurgte han, hvor al undervisningen, støtten og bønnerne kom fra. Arrangørerne fortalte ham, at programmet havde rødder i kristendommen, og han blev kristen.
”Hans liv forvandlede sig, da han blev kristen. Men da hans familie opdagede hans tro, blev han nødt til at flygte fra landet. Hans kone skilte sig fra ham, og regeringen arresterede flere folk fra hans kirkenetværk,” fortæller Maalek.
Maaleks egen vej til troen var noget kringlet. Han var ikke kristen, men arbejdede som tolk for nogle soldater. De gav ham en bibel, så han bedre kunne oversætte ind i den kultur, de kom fra. Når Maalek skulle hjem fra militærlejren, transporterede han nogle gange sine ting i nogle af militærets tomme kasser.
”Naboerne troede, jeg havde våben og sprængstoffer med hjem, så de anmeldte mig. Politiet kom og ransagede mit hus. De fandt ingen våben, men de fandt min bibel, og jeg blev taget med stationen. Soldaterne skrev under på, at de havde givet mig Bibelen for mit arbejdes skyld, og jeg kunne ærligt bekende, at jeg var muslim – for det var jeg på det tidspunkt. Men de ville alligevel dømme mig til hængning for at have en bibel. Inden jeg blev arresteret, flygtede jeg fra landet. Mens jeg var ude, mødte jeg en kristen og fik fat i en ny bibel. Da jeg læste den, forstod jeg, hvorfor de ikke ville have, at folk skulle læse den. Jeg begyndte at komme i kirke og lærte mere og mere om Jesus. Og så var jeg kristen.”
*Maalek er et dæknavn, som vi bruger af sikkerhedsmæssige hensyn.
