Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Send et opmuntrende brev til en forfulgt kristen

Gennem historien er kristne blevet forfulgt for deres tro. De er blevet dræbt, fængslet, angrebet, holdt udenfor, anset for at være illoyale, fyret, sat fra hus og hjem, overvåget og meget andet. Det sker også i dag.

Én af dem, som har oplevet forfølgelsen, er pastor Ilmurad Nurliev fra Turkmenistan. Han ledede en kirke i landet og blev dømt til fire år i en arbejdslejr. Indtil han blev løsladt efter knap 1½ års fængsel, modtog han mange breve fra Danmark, og de varmede: ”De viste mig, at jeg ikke var blevet glemt.”

Du kan sende forfulgte kristne en hilsen, så de kan mærke, at de ikke er glemt, og at de er en del af Guds store, verdensomspændende familie. Skriv et brev og husk dem i dine bønner.

Hvis du sender en mail til anders@daneu.dk eller et brev til Dansk Europamission, Drejervej 15, 2400 København NV, så sørger vi for, at brevene bliver distribueret videre via sikre kommunikationskanaler.

Nedenfor kan du læse om de kristne, som du kan opmuntre med et brev.

Læs om løsladte fanger