Bibelsmugling og -oversættelse

Sprog og kultur hænger nøje sammen med forståelsen af Bibelens budskab. Og derfor er en oversættelse af Bibelen på modersmålet vigtig for kristne under pres, for at de ved daglig læsning i Bibelen på hjertesproget kan blive opbygget og styrket i troen. Desuden kan nye kristne blive forankret i Bibelens budskab.

Under Den Kolde Krig blev bibeldele oversat til minoritetssprog i det tidligere Sovjetunionen i samarbejde med Institutet för Bibelöversätning i Stockholm (IfB), som Dansk Europamission stod bag grundlæggelsen af i 1973 i samarbejde med Ljus i Öster i Sverige og Misjon bak Jernteppet i Norge.

I samarbejde med IfB støttede Dansk Europamissions givere under Den Kolde Krig oversættelsen og udgivelsen af bibelen på følgende sprog der tales af overvejende muslimske folkegrupper: kirgisisk, tadsjikisk, turkmensk (Det Nye Testamente, Salmerne og Ordsprogenes Bog) og usbekisk. Efter Den Kolde Krigs ophør har Dansk Europamission støttet oversættelsen af bibelen til karakalpakisk og turkmensk (hele Bibelen).

Bibelen på digitale platforme og på tryk

Det kan være sikrere for en forfulgt kristen at læse Bibelen på sin telefon end at eje Bibelen i bogform, som let kan opdages hvis politiet kommer på besøg. Derfor er alle de oversættelser, som Dansk Europamission har støttet oversættelsen af, tilgængelig på alle digitale platforme.

Læsning af Bibelen på tryk kan dog give plads til ro og fordybelse som er sværere at opnå på en telefon. Derfor støttes bibelsmugling i det omfang det er efterspurgt af lokale kristne.

Jesus mødte den iranske narkoman Yousef

Da Yousef fyldte 15 var han blevet hjemløs. En smertelig barndom, fyldt med brudte relationer, udviklede sig til afvisning og håbløshed. Han ramte bunden og overvejede selvmord. Men han overlevede...

Seminar: ”Jesus er i Iran”

Ved det inspirerende Iranseminar den 8. februar 2014 i Valby fik de omkring 85 deltagere et enestående indblik i den vækkelse der finder sted i Iran i disse år –...

Maryam blev draget af Det Nye Testamente

Tusindvis af mennesker som Maryam kommer til tro i Iran. Tak til dig der giver så flere kan komme til tro på Jesus Kristus. Du investerer i det bedste budskab...