Egypten

Hvordan bliver kristne chikaneret, diskrimineret og forfulgt?

Kristne i Egypten udgør omkring 10 procent af befolkningen. Etnisk er de koptere, og de ser sig selv som den oprindelige befolkning i Egypten. Kopterne tog tidligt imod den kristne tro, og den første kristne kirke voksede i Egypten og det øvrige Nordafrika frem til det syvende århundrede, hvor arabiske stammer med tvang forsøgte at indføre islam.

Virkeligheden er i dag kompleks for de koptiske kristne. På den ene side er trosfriheden grundlovssikret, ligesom det er glædeligt, at den egyptiske præsident flere gange har deltaget i julegudstjenester og udtalt, at kristne og muslimer er brødre. På den anden side er der en uofficiel diskrimination, hvor kristne er underrepræsenterede som ansatte hos myndighederne, i retsvæsenet og i det indflydelsesrige militær. Derfor søger mange veluddannede og velstillede egyptiske kristne mod udlandet, hvor de kan få bedre karrierer og få opfyldt deres ambitioner.

Egyptisk politi beskytter kristne kirker, og fysiske angreb på kirker er sjældne. Beskyttelsen har dog en bivirkning, da politiet samtidig kontrollerer, hvem der deltager i gudstjenesterne. Det vil således blive registreret, hvis muslimer opsøger kristne kirker. Da konversion ikke anerkendes på officielle id-kort, står der stadig ’muslim’, selvom en person er blevet kristen. Derfor er det vanskeligt for konvertitten at komme gennem politiets kontrol og besøge kristne kirker. Desuden kan flere præster være bange for at lukke konvertitter ind i kirkerne, da menighederne dermed kan tiltrække sig myndighedernes opmærksomhed. Derfor må konvertitter ofte mødes i undergrundskirker. Efterretningstjenester overvåger særligt kristne, der deler evangeliet med muslimer, ligesom de risikerer at blive indkaldt til forhør.

Nogle familier kan være åbensindede og acceptere, eller måske tolerere, at et familiemedlem er blevet kristen, mens der i andre familier kan opstå konflikt, hvor familien i nogle tilfælde ligefrem udstøder konvertitter. En faktor, der kan udløse konflikt i selv tolerante familier, er, hvorvidt det bliver offentligt kendt, at et familiemedlem er blevet kristen. Familierne må således navigere i en ære-skam-kultur og vil i hvert fald føle et vist pres til at markere e afstandtagen til det familiemedlem, der er konverteret.