Usbekistan
Oplysninger om Usbekistan
Hovedreligion: Islam
Styreform: Præsidentielt styre
Hovedstad: Tasjkent
Befolkning: 27,6 millioner
Antal kristne i alt: Anslået 3.060.000
Antal konvertitkristne: Anslået 10.000
Hvordan bliver kristne chikaneret, diskrimineret og forfulgt?
Forfølgelsen af kristne i Usbekistan er faldende i disse år, og kirken oplever vækst. Efter Karimovs død og præsidentskiftet i 2016, hvor Sjavkat Mirzijajev blev præsident, er presset på de kristne stilnet af. Den nye præsident ønsker at åbne Usbekistan for vestlig kapital og turisme, hvilket har ført til mere frihed i landet.
Der skal en officiel tilladelse til at drive kirke, og staten kræver 100 underskrifter for at kunne ansøge om dette. Flere frygter at skrive under, da politiet grundigt undersøger hver enkelt, der indgiver en underskrift. De sidste 20 år har stort set ingen kirker fået en tilladelse, men på det seneste har flere kirker fået tilladelse af staten.
Politiet gennemfører razziaer mod kristne, der mødes, også i registrerede menigheder, ligesom de straffes med høje bøder. Kristne straffes for at undervise børn i den kristne tro, og kristne er i fare for at miste deres job.
Evangelisation gennem personlige relationer
Der er eksempler på, at medierne fremstiller evangeliske kirker som sekter. Det er vedtaget ved lov i landet, at man ikke må konvertere folk. Det er derfor strafbart at dele sin tro, hvis det fører til omvendelse. Det muslimske overtal i landet lægger pres på de kristne, og det er kun muligt at drive mission gennem relationer og personlige samtaler.
Når muslimer konverterer til den kristne tro, mødes de af stor modstand fra familie, venner og kolleger.
Hvad gør Dansk Europamission
Dansk Europamissions forbedere og givere sætter lokale kristne i stand til at udføre socialt arbejde.
De forfulgte kristne har brug for at kunne læse Bibelen på et sprog, de forstår, så de kan blive opbygget, styrket i troen og dele evangeliet med deres landsmænd. Derfor har Dansk Europamission støttet oversættelsen af Bibelen til karakalpakisk, der tales af en stor folkegruppe i den meget fattige, nordvestlige del af landet.