Kirgisistan

Hvordan bliver kristne chikaneret, diskrimineret og forfulgt?

Forfølgelsen af kristne er svagt tiltagende, og nogle lokale kristne er nervøse for fremtiden. Særligt på den politiske scene er radikale muslimer på fremmarch, mens staten presser kirker og de kristne.

I 2008 besværliggjorde en lovændring registreringen af kirker, da en kirke skal have 200 medlemmer i stedet for tidligere 10 for at være et godkendt kirkesamfund. Dog har regeringen i 2018 ændret dette til, at der blot skal være 200 mennesker, der støtter op om kirkens registrering, før at der kan ansøges. Dette har medført, at op mod 60 kristne fællesskaber har fået en officiel registrering siden december 2018 og frem til juni 2019. En registrering medfører dog ikke meget frihed for kirkerne. De kan kun mødes i deres registrerede bygning, og der er eksempler på, at kristne straffes, hvis de deler deres tro offentligt. Flere af lovændringerne i 2018 var rettet mod radikale islamister i landet.

Mission møder modstand

Al distribution af bibler og kristen litteratur på offentlige pladser er forbudt og evangelisation er svært. Landet er relativt åbent – også for vestlige kristne, men mission til det muslimske flertal fører til forfølgelse og pres på de kristne. Nogle kristne fyres, hvis de ikke vil overholde ramadanen og der er eksempler på fysiske overfald på konvertitkristne i traditionsbundne landsbysamfund. Andre smides ud af deres hjem eller får dårligere karakterer i skolen.

Generelt rammer forfølgelsen primært kristne konvertitter, der forfølges af deres familie, venner og slægtninge, ligesom kristne, der insisterer på at drive mission, også forfølges. Modstanden mod mission gør også, at evangelisation i højere grad sker gennem relationer og humanitært arbejde. Kristne skaber bånd til deres landsmænd gennem sport, praktisk hjælp, musik og lignende, hvorefter de gennem relationen viser og fortæller om Guds kærlighed.

Hvad gør Dansk Europamission

Dansk Europamissions givere støtter forfulgte kristne, der rækker en hjælpende hånd ud til unge, uuddannede piger, der er vokset op på børnehjem og er i fare for at ende i prostitution. Ved lov kan man kun være på børnehjem, til man bliver 16 år.

Mange piger har intet at komme ud til efter børnehjemmet, og derfor er det vigtigt nogle tager sig af dem, da mange ofte ender i prostitution. Pigerne bliver sikret tag over hovedet, mad og en tryg ramme for at tage en uddannelse og blive klar til voksenlivet.