Billede: Azizi
Egehuset er et transitionshus som Dansk Europamissions givere har støttet siden 2011. Her kan de allermest udsatte børnehjemsbørn som Aziza søge tilflugt, og her får de støtte så de kan blive integreret i samfundet og stå på egne ben som voksne. Får de tidligere børnehjemsbørn ikke denne støtte, er de i fare for at ende i kriminalitet eller prostitution.
Forældrene var slaver
Billede: På Egehuset får pigerne ro til at læse lektier så de kan få en uddannelse.
Aziza fortæller: ”Efter det ville mine forældre bare væk fra det sted, og de bad udlejeren give dem deres penge og lade dem flytte. Men han ville ikke lade os gå. Han gav dem ikke deres penge, og i flere dage brugte han mine forældre som slaver.
Men priset være Gud, så slap vi væk efter nogle dage fra det hus og disse forfærdelige mennesker. Da vi kom til Bisjkek, prøvede mine forældre at finde et andet job, og det var svært for dem.”
Anbragt på krisecenter, så børnehjem
Billede: Udenfor kan der være koldt, men i Egehuset er der varme og tryghed.
I en lokal kirke mødte Aziza nogle af Dansk Europamissions kontakter, og de anbefalede hende at bo på Egehuset.
Børnehjemsbørn kan få uddannelse
Takket være støtten fra Dansk Europamissions givere kan Aziza og de andre piger bo på Egehuset. De skal ikke tænke på hvor de skal få mad fra, da en medarbejder laver mad til dem. Når deres basale behov for husly og mad således er dækket, kan de fokusere på at studere og få en uddannelse – der er så vigtig for deres fremtid.
De lærer også selv at lave mad og har små pligter i huset så de lærer at have ansvar. Der er ansat socialarbejdere som er der for pigerne, snakker med dem og fungerer som en slags ’storesøstre’ for dem.
Bibelstudiegruppe
På Egehuset kan pigerne deltage i bibelstudier. De fleste deltager og oplever at bibelstudierne forandrer deres liv. I den netop producerede video fra projektet, som kan ses ovenstående fortæller en anden pige, Asel: ”Når vi læser i Bibelen sammen, og en af os forstår den dybere mening, så deler hun den med os andre så vi kan prøve at forstå hvad Guds Ord fortæller os.” Nogle af pigerne kommer til tro og begynder at gå i kirke.
Asel, som havde en hård barndom, har nu mod på fremtiden og planlægger at begynde på en teknisk uddannelse til september. I øjeblikket forbereder hun sig på studierne.
Asel og de andre piger på Egehuset har brug for vor økonomiske støtte nu.