Egehuset bygger bro
Typisk tænker mange børnehjemsbørn på, hvad de skal gøre, når de som 15-årige ikke længere kan bo på børnehjem. Nogle har som Natasha ikke nogen familie, de kan bo hos, og for dem er Egehuset en mulighed for at få et trygt hjem, som de har brug for i ungdommen. Hjemmet bliver en tryg base, hvorfra beboerne kan lære at tage ansvar for sig selv og således blive integreret i samfundet. Egehuset bygger dermed bro mellem livet på børnehjem og pigernes fremtidige liv som velintegrerede i samfundet.
På Egehuset får de et sted, hvor de kan bo. Om dagen kan de gå i skole eller til forelæsninger på universitetet. Når de er hjemme, er der altid kristne medarbejdere, de kan tale med, og som de kan søge råd hos i små og store spørgsmål. De lærer selv at lave mad, og de spiser sammen.
Har mange udfordringer med i bagagen
Pigerne har ofte mange udfordringer fra barndommen at kæmpe med, og det kan være svært for dem at tale om deres baggrund, eksempelvis en opvækst i et hjem, hvor forældrene var alkoholikere. Nogle venter lang tid, før de deler det, de har oplevet med medarbejderne, mens andre gør det efter kort tid.
Højt frafald fra ungdomsuddannelser
Med denne bagage kunne det let blive for meget for et tidligere børnehjemsbarn som 15-årig at skulle klare sig selv, tjene penge og få en uddannelse. Børnehjemsbørn har nemlig generelt lav gennemførselsprocent på de ungdomsuddannelser, de påbegynder, og når nogle piger ser deres jævnaldrende have forskellige materielle goder, kan de lokkes ud i prostitution. Derfor er der behov for et hjem som Egehuset.
Livsforvandlende møder med Jesus
Egehuset er således et tilbud til unge, så de ikke skal stå alene i ungdomsårene. I Egehuset viser medarbejderne pigerne Jesu kærlighed på en praktisk måde, og de bliver interesserede i den kristne tro. De presses ikke til at gå i kirke eller høre om Jesus. Der er flere eksempler på, at piger i Egehuset har taget imod Jesus. De engagerer sig i en af de lokale kirker, og nogle bliver frivillige i kirkens arbejde. Medarbejderne kan således fortælle, hvordan de har set piger få et nyt liv i den tid, de har boet i hjemmet. Tak til alle, der ved at støtte projektet har gjort en positiv forskel i disse udsatte pigers liv og sikret dem tryghed og omsorg i ungdomstiden.
