Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nordkoreanske kristne bliver forfulgt

I Nordkorea er det en forbydelse af være kristen. Har man bibler eller deler sin tro med andre, risikerer man at blive sendt i toturfangelejr.

Dansk Europamissions givere støtter nordkoreanske kristne, som forfølges. Her gives et overblik over forfølgens karakter.

Personkult 

I Nordkorea er det en forbrydelse at være kristen, da kun kommunistpartiets ‘Juche’-ideologi er tilladt. Juche-ideologien er et sammensurium af persondyrkelse af Kim-familien og socialisme. Skolelærere er trænede i at stille eleverne bestemte spørgsmål, der kan afsløre, om der findes bibler i børnenes hjem, og om en familie er kristen. 

Fangelejre med tortur 

Det er yderst risikabelt for kristne at have fællesskab med andre kristne, være i besiddelse af bibler og dele deres tro med andre. Personer, der bliver opdaget, risikerer at blive sendt i fangelejre uden nogen retssag. Øjenvidneberetninger fortæller, hvorledes mennesker tortureres på de mest grufulde og ydmygende måder, man kan forestille sig. 

Kollektiv straf 

Ifølge nordkoreansk straffelov kan en hel familie straffes, hvis ét familiemedlem gør noget ulovligt, ligesom familier straffes for familiemedlemmers forbrydelser i tre generationer. På den måde holdes nordkoreanerne i et jerngreb, så den ikke tør gøre oprør, da ikke kun dem selv, men også familiemedlemmer kan straffes. 

Indsmugling af medicin 

Nordkoreanske kristne modtager medicin fra Dansk Europamissions givere. De sygdomme, der behandles, er blandt andet tuberkulose, hepatitis B, diarré, febersygdomme, infektionssygdomme, kredsløbsproblemer, forhøjet blodtryk og gigt, ligesom der indsmugles kosttilskud. 

 

Nedenfor kan du støtte indsmugling af medicin til kristne og andre nødlidende i Nordkorea.

Støt nu