Yemen

Ikke-kategoriseret, Nødhjælp og udviklingsprojekter

“Yemenitter føler, at ingen har omsorg for deres borgerkrigshærgede land, og at de lider i stilhed”.

Sådan fortæller Bedros, som er ansvarlig for Dansk Europamissions projekt i Yemen og fortsætter: “80% af befolkningen lever i fattigdom, ifølge UNHCR. De internationale medier dækker stort set ikke situationen.”

Af Samuel

Midt i krigen og den store lidelse i Yemen er der også tegn på håb. Foto: Shutterstock/ Zaruba Ondre

Del artikel

Allerede før borgerkrigen begyndte i 2014, var Yemen et af verdens fattigste lande. Krigen har medført megen lidelse og sat landet yderligere tilbage.   

Krigen står mellem de iransk-støttede houthier i nord og den saudiskstøttede officielle regering i syd. Kampen er blandt andet om Yemens olie, men også om adgang til havet, som både Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater er interesseret i. Ikke mindst i en tid, hvor Iran demonstrerer sin magt over adgangen til Hormus Strædet. 

Men Gud har ikke glemt Yemen 

Og hans Helligånd virker i det fattige og krigshærgede land. Gud møder i denne tid mennesker, som kommer til tro på Jesus som deres frelser og dermed kan kalde Gud for deres Far.  

Konvertitkirken vokser i det stille. Ved årtusindskiftet var der så vidt vides under ti kendte konvertitkristne, mens antallet nu er anslået 10.000. 

Det kan dog have store personlige konsekvenser at blive kristen i Yemen. Flere konvertitkristne har lidt martyrdøden, ligesom konvertitkristne risikerer fængsel i den nordlige del af landet, som kontrolleres af de iransk-støttede houthier.  

Nogle familier kan være åbensindede og acceptere, at et familiemedlem er blevet kristen, mens der nok i de fleste familier kan opstå konflikt, og hvor familien i nogle tilfælde ligefrem forfølger familiemedlemmet, hvis det ikke vender tilbage til islam.  

Men trods forfølgelse formidler konvertitkristne håb til deres medborgere i nød, bl.a. gennem lægehjælp. Dermed bringer konvertitkristne håb til mennesker, der kæmper med sygdom og lidelse. 

Hjertelig tak om du vil bede for den spirende konvertitkirke i Yemen.  

Støt Yemen: Lægehjælp til fattige og udsatte