Maryam og Marzieh

Maryam og Marzieh boede i Iran, hvor de voksede op i muslimske familier. Den 5. marts 2009 blev de begge arresteret og fængslet. Anklagerne var uklare og først under et forhør i retten den 9 august, blev det klart for dem, at de var sat i fængsel for at konvertere til den kristne tro, som regeringen anså som en antiregeringsaktivistet.

Maryam og Marzieh var isolationsfængslet og udsat for timelange forhør med bind for øjnene. Under fængselsopholdet tabte de sig og oplevede ikke at kunne få lægehjælp til sygdomme som voldsom hovedpine, og Marzieh havde vedvarende problemer med sin rygsøjle, som medførte smerter, ligesom hun havde en infektion i sine tænder. Ingen af kvinderne oplevede at få tilstrækkelig lægehjælp til disse sygdomme.

Maryam og Marzieh blev begge løsladt den 18. november 2009 og blev senere frikendt for alle anklager.

Maryam og Marzieh er meget taknemmelige,for at Dansk Europamission læsere bad for dem og fastslår, at bønnerne har haft afgørende betydning for deres løsladelse og deres tid i fængslet.

Maryam og Marzieh frikendt for alle anklager

Maryam Rustampoor og Marzieh Amirizadeh er nu frikendt for alle de anklager, som det iranske præstestyre havde rettet imod dem for at være "antiregeringsaktivister". Deres forbrydelse bestod alene i, at...

Maryam og Marzieh ude af fængslet

Den 5. marts 2009 blev 27-årige Maryam Rustampoor og 30-årige Marzieh Amirizadeh fængslet i det berygtede fængsel Evin i Teheren i Iran. Deres eneste forbrydelse var, at de havde forladt...