Efter frikendelsen sagde kvinderne: “Vi er meget taknemmelige for enhver, der har bedt for os”. Marzieh sagde: “Jeg er ikke i tvivl om, at Gud hørte sit folks bønner”. Maryam tilføjede: “Jeg tror, at arrestationen, fængslingen og den efterfølgende frigivelse var en del af Guds plan, og det var alt sammen til Hans ære. Men Hans folks bønner opmuntrede og opretholdt os gennem denne prøvelse”.
Ville ikke fornægte deres tro
Maryam og Marzieh blev verdenskendte, da de under en retshøring den 9. august 2009 ved Irans Revolutionsdomstol nægtede at afsværge deres kristne tro. Anklageren Haddad spurgte først de to unge kvinder, om de var kristne. Hertil svarede de: “Vi elsker Jesus”. Han gentog spørgsmålet, og de sagde igen: “Ja, vi elsker Jesus”.
Herefter sagde Haddad: “I var muslimer og er nu blevet kristne”. Maryam og Marzieh svarede: “Vi er født i muslimske familier, men vi var ikke muslimer”. Haddad fortsatte og spurgte, om de fortrød, at de var blevet kristne? De svarede: “Vi fortryder intet”.
I et spændt øjeblik under forhøret fortalte Maryam og Marzieh om deres tro, at Gud havde overbevist dem ved Helligånden. Haddad replicerede: “Det er umuligt for Gud at tale med mennesker.” Marzieh svarede: “Stiller du spørgsmålstegn ved, om Gud er almægtig?”. Haddad sagde: “Du er ikke værdig til, at Gud vil tale til dig”. Marzieh sagde: “Det er Gud og ikke dig, som bestemmer, om jeg er værdig.”
Endelig sagde Haddad, at kvinderne skulle vende tilbage til fængslet og tænke over de muligheder, de havde fået og komme tilbage til ham, når de var klar [til at give efter for myndighedernes pres, red.]. “Vi har allerede gjort os vore overvejelser” svarede Maryam og Marzieh. Efter retshøringen sagde de desuden: “Hvis vi skal ud af fængslet, vil vi ud med æren i behold.”
Jesus var med i fængslet og under anklagerne
I mere end ni måneder var de fængslet, noget af tiden i isolation, og udsat for timelange forhør med bind for øjnene. Deres helbred led hårdt under opholdet, og lægehjælpen var utilstrækkelig. Selvom de blev løsladt fra fængslet den 18. november 2009, var de dog stadig under anklage. Ved frifindelsen blev kvinderne advaret om, at der ville blive reageret kraftigt på enhver fremtidig kristen aktivitet i Iran. Den 22. maj 2010 forlod kvinderne Iran og ankom sikkert til et andet land.
Marzieh fortæller: “Vi har set Herren gøre mirakler igen og igen. Han bevarede os og gav os velvilje i fængslet og opretholdt os gennem en meget vanskelig periode, hvor vi ventede på vores endelige retssag”.
Kilde: Elam Ministries og Middle East Concern
