Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bente smuglede omkring 45.000 bibler ind i Østeuropa

Under Den Kolde Krig blev kristne i Østeuropa forfulgt og manglede bibler

Bente smuglede omkring 45.000 bibler ind i Østeuropa

Billede: Først nu, knap 40 år efter, står Bente offentligt frem og fortæller om sine oplevelser. 

Dog oplevede Bente Dyssegaard et stærkt kald fra Gud til at smugle bibler ind til de forfulgte kristne. Vi har bedt Bente fortælle om kaldet og arbejdet. Det er først nu, knap 40 år efter, at Bente står offentligt frem og fortæller om sine oplevelser.  

Bente har skrevet følgende: Over en periode på knap 3 år og i alt 53 rejser bragte jeg et sted mellem 40.000 og 50.000 bibler ind i Østeuropa, bag Jerntæppet, i årene 1977-80. Det var en tid, hvor jeg igen og igen så Guds storhed, og hvor jeg i min magtesløshed var dybt afhængig af Ham. 

Bøn før grænsen 

Nøglen til denne succes er alene Guds suverænitet, at Han tager det fulde ansvar, når Han har kaldet os. Halvtreds til tyve kilometer før hver eneste grænseovergang standsede vi bilen og bad: ”Gud du har kaldet os til dette, så det er dit ansvar. Blænd toldernes øjne og før os igennem. Og skulle vi blive taget, så er vores liv stadig i dine hænder, om vi kommer i fængsel og i sidste ende må dø, så er Du med os. ” 

Billede: Bente krydsede ofte grænsen mellem Rumænien og det tidligere Jugoslavien ad broen ved vandkraftværket Jernporten.

Før hver eneste grænseovergang, standsede vi bilen og bad: ”Blænd toldernes øjne og før os igennem. Og skulle vi blive taget, så er vore liv stadig i dine hænder, om vi kommer i fængsel og i sidste ende må dø, så er Du med os. ” 

Det kan ikke lade sig gøre at smugle bibler 3 år i træk, medmindre det er Gud, som har fat i den lange ende. Altså at man har Guds kald til det. Jeg vidste, at dette her var Guds værk. Jeg vidste, at Gud havde kaldet mig til dette, og at det derved også var Hans ansvar.  

Bente hørte om de forfulgte kristne 

Da jeg første gang hørte Dansk Europamissions grundlægger, Hans Kristian Neerskov, fortælle om de kristne bag jerntæppet, fik jeg en stærk nød for disse og begyndte at bede meget for dem, der led. 

I øvrigt var jeg meget fascineret af de bibelkurerer, som hemmeligt bragte bibler ind i Østeuropa. Tænk sig at have så stor en tro! Det kunne næppe være for almindelige mennesker. Gud opbyggede mit kald igennem sit Ord til mig over et helt år. Jeg var længe om at sige ja, for dette kunne jeg jo ikke, det havde jeg ikke tro til og duede slet ikke til, tænkte jeg.  

Jeg må også lige tilføje, at i det år talte jeg ikke med noget menneske om det, som rørte sig i mit hjerte. Overalt hvor jeg kom, talte Gud til mig. Igennem prædikener, telefonsamtaler, breve m.m. Det var som om at Gud trak Ordet frem på en lystavle for mig, så jeg ikke kunne komme udenom. 

Ordet ”Vi er blevet slået, har været i fængsel…. fra 2. Korintherbrev 6,3-11 indledte en menighedsrådsformand med til et møde… ”De havde ikke livet for kært til at gå i døden”, fra Johannes Åbenbaring 12,11 fik jeg i brev fra nogle venner. Samme dag læste jeg også dette ord i Dansk Europamissions blad. 

”Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte?” fra Salme 27,1 delte en veninde med mig i en telefonsamtale. En anden veninde gav mig ordet: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (min fremhævelse) fra 2. Korintherbrev 12,9. Ordet ”Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en ildsøjle for at lyse for dem” fra 2. Mosebog 13,21 fik jeg fra fjerne venner.

”Frygt ikke (…) Går du gennem vand, er jeg med dig (…) går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt” fra Esajas 43,1-2 fik jeg af en 80-årig kvinde. Frygt ikke for dem, der slår legemet ihjel fra Lukas 12,4 fik jeg ved personlig bibellæsning. Ordet: ”Frygt Herren, I hans hellige, for de, der frygter ham, lider ingen mangel” fra Salme 34,10 fik jeg i et brev fra venner i udlandet. 

Efter at Gud således havde talt til mig i et år på denne måde, tænkte jeg – nej nu må jeg hellere se at adlyde og komme afsted! Jeg fik mange flere ord end disse. Jeg lærte at tage Guds Ord bogstaveligt og handle på det, som det står. Og det holder…, slutter Bente sin fortælling. 

 

Støt indsmugling af bibler til lukkede lande:

Støt Lukkede lande: Bibelsmugling og – oversættelse nu

 

Refleksion  

Bente og de andre bibelsmuglerne så ikke selv resultatet af deres arbejde, men hvis vi antager, at hver bibel måske er blevet læst af mindst fem mennesker, kan måske 250.000 mennesker have fået adgang til Guds Ord. Mange forfulgte kristne har fået trøst og styrke, og andre mennesker, som de har givet biblerne til, kan være kommet til tro på Jesus og have oplevet det liv, Gud har kaldet os til.