Er forfølgelse af kristne en krænkelse eller et vilkår?
Forfølgelse af kristne iagttages i den danske debat typisk ud fra et retsligt perspektiv, med indignation og forargelse, som en krænkelse, der bør bringes til ophør. Dette rettighedsbaserede perspektiv er vigtigt, fordi det fastholder flertallet på dets forpligtelse til at beskytte anderledes troende og tænkende.
Men der er samtidig et andet bibelsk perspektiv på modstanden mod kristne, ikke kun som en krænkelse, men også som et vilkår. For den forfølgelse, kristne udsættes for, er forbundet med Jesu egen lidelse.
Læs her om forholdet mellem kristenforfølgelse som krænkelse og vilkår…
Er kristne den mest forfulgte religiøse gruppe i verden?
Særligt for år tilbage kunne man støde på påstanden om, at kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden. Udfordringen er dog, at denne påstand ikke kan dokumenteres.
Læs her en analyse af hvorvidt kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden…
Hvad er kristenforfølgelse?
Men hvad er forfølgelse? Læs denne beskrivelse af tre forskellige definitioner af forfølgelse – en smal, en bred og en midt i mellem…
Dansk Europamission arbejder med følgende definition på forfølgelse:
Forfølgelse af kristne er voldelige og retslige overgreb mod kristne, kristne grupper og menigheder pga. deres kristne overbevisning og praksis. Vold skal forstås som bl.a. fysisk overlast, manglende statslig beskyttelse, tyveri af jord og ejendom. Retslig skal forstås som forskelsbehandling i lovgivning i form af love om blasfemi og apostasi.
Denne definition er udarbejdet af professor Peter Lodberg ved Aarhus Universitet. Årsagen til at Dansk Europamission har valgt at arbejde med denne definition er, at den er præcis, og at vi tilstræber at kommunikere så nuanceret om kristenforfølgelser som muligt. Med en præcis definition kan kristenforfølgelse som fænomen afgrænses fra andre former for lidelse og modstand. Dette bidrager til at give nogle klare kriterier i forhold til at kunne bestemme, hvad der ligger inden og uden for begrebet, og bidrager til, at vi i arbejdet kan have fokus på netop de kristne, der forfølges.
For hvornår er der egentlig tale om kristenforfølgelse? Det er et komplekst spørgsmål.
Lider kristne alene på grund af deres tro?
Et spørgsmål er nemlig, hvorvidt kristne alene lider for deres tros skyld, eller om andre årsager spiller ind, eksempelvis om de bor i diktaturstater, konfliktzoner eller lande med klanstrukturer.
I den offentlige debat er der talt meget om etniske kristne mindretals exodus fra Mellemøsten og hvordan kristendommens vugge tømmes for traditionelle kristne. Udviklingen er tragisk og et tab for Mellemøsten, da kristne blandt andet inden for sundhed har bidraget positivt til deres hjemlande og i enkelte tilfælde indtaget ledende stillinger.
Men er årsagen til kristnes eksodus alene kristenforfølgelse, eller har andre faktorer også forklaringskraft? Ikke kun diskrimination, men også konflikter og relativt få jobmuligheder får veluddannede kristne til at forlade Irak og Syrien til fordel for Vesten. Under den syriske borgerkrig brød skolesystemet nogle steder delvist sammen, og det fik kristne forældre til at overveje deres fremtid i Syrien, da de ønskede at give deres børn de bedste uddannelsesmuligheder.
Det kan således være vanskeligt at fastslå, hvornår der er tale om kristenforfølgelse, og hvornår lidelse og modstand skyldes andre årsager. Kristenforfølgelse kan være hovedårsagen til lidelse, men også være én blandt flere årsager.
Hvis kristenforfølgelse overdramatiseres, kan det svække den folkelige og politiske opbakning til forfulgte kristne. Omvendt skal forfølgelse af kristne heller ikke negligeres, da det ville være lige så faktuelt forkert. De forfulgte kristnes lidelser skal tages alvorligt, og deres tro og ofre kan være en vigtig inspirationskilde for kirken i den såkaldt frie verden.
Hvor mange kristne er forfulgte?
Tænketanken for Forfulgte Kristne, hvor Dansk Europamissions generalsekretær er ressourceperson, udgav i maj 2022 rapporten Forfølgelsens omfang. Ifølge denne rapport kan det dokumenteres, at 80.000 kristne i 2020 blev forfulgt for deres tro. De 80.000 er vel at mærke dokumenterede tilfælde, og der er sandsynligvis et mørketal, eksempelvis hvis kristne bliver diskrimineret, chikaneret eller forfulgt, men ikke har kontakt til omverdenen, så andre får kendskab til, hvad de udsættes for.
Tænketanken fandt, at mindst 10.000 kristne døde i 2020 for deres tros skyld, mens 70.000 blev bortført, voldtaget, tvangsgift eller oplevede, at deres borgerlige rettigheder blev krænket, fordi de var kristne. I alt lever 310 millioner kristne i lande, hvor der er risiko for, at de kan blive udsat for diskrimination, chikane eller forfølgelse, ifølge Tænketanken for Forfulgte Kristne.
Mangel på evidensbaseret viden
Det er komplekst at kommunikere om forfulgte kristne, herunder deres lidelser og antal. Men det er et vilkår i arbejdet blandt forfulgte kristne, da kristne i mange lande ikke kan mødes frit og lovligt, men må mødes i undergrundskirker. Jo mere isolerede de er fra politi, efterretningstjeneste og terrorgrupper i civilsamfundet, jo mere sikre er de.
Men det betyder samtidig, at det er vanskeligt at indsamle forskningsbaseret viden om den forfulgte kirke, både hvad angår antal, men også eksempler på diskrimination, chikane eller forfølgelse på baggrund af de store konsekvenser det kan have, offentligt at bekende sig som kristen. Et kendetegn ved god forskning er netop, at den kan efterprøves af andre forskere gennem verifikation eller falsifikation. Men helt grundlæggende deskriptiv viden kan være meget vanskelig at indsamle blandt undergrundskristne. Sikre konklusioner kræver nøjagtige informationer om de kristnes vilkår, hvilke kan være svære at indsamle. Og forskellige definitioner og operationaliseringer af fænomenet kristenforfølgelse medfører, at der ligger forskellige antagelser til grund for litteraturen på området.
Et godt eksempel er konvertitkirken i Iran. Traditionelle kristne etniske grupper som assyrere og armeniere må lovligt mødes i bygninger, så længe de ikke holder gudstjenester på persisk og deler deres tro med det muslimske flertal. Det er derfor muligt at få et nogenlunde overblik over antal kirker og antal kristne fra disse kulturer. Men det er ikke tilfældet for muslimer fra det persiske befolkningsflertal, der må mødes hemmeligt, hvis de bliver kristne.
I sagens natur er det derfor vanskeligt at finde ud af, hvor mange konvertitkristne der er i Iran, samt danne sig et overblik over, i hvilket omfang de udsættes for diskrimination, chikane eller forfølgelse.
Et godt eksempel er konvertitkirken i Iran. I nogle år har det svirret med skøn over antal konvertitkristne i Iran, nogle på op til flere millioner. Omvendt finder man aktører, der henholder sig til det seneste officielle tal fra det iranske præstestyre på 117.700 kristne i alt. Men kan man som forsker stole på en officiel statistik fra en diktaturstat, der begrænser etniske kristnes udfoldelsesmuligheder og hårdhændet bekæmper konvertitkirken? Og derfor ikke har en interesse i at synliggøre, hvis denne kamp mislykkes eller endda er kontraproduktiv?
Kirkevæksten er i Iran dog blevet et fænomen, som forskere alligevel beskæftiger sig med. Det eneste tal, der ikke er et skøn, men som hviler på en meningsmåling udført af sekulære forskere efter samfundsvidenskabelige kriterier, er fra Gamaan i 2020, som indikerer, at der er 1,2 millioner kristne i Iran i alt. Hvorvidt respondenternes svar mere er udtryk for et fravalg af regimet end et tilvalg af Bibelens budskab, siger undersøgelsen dog ikke noget om. I flere andre lande løber man ind i lignende udfordringer, når man skal finde antallet af forfulgte kristne. Denne usikkerhed om tal er væsentlig at synliggøre.
En anden kilde er forsker Alexander Duane Miller og Patrick Johnstones artikel Believers in Christ from a Muslim Background: A Global Census fra 2015. Den er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, Interdisciplinary Journal of Research on Religion, hvilket betyder at artiklen er fagfællevurderet, så andre forskere har vurderet dens oversigt over antal konvertitkristne med muslimsk baggrund.
Implikationer
Dansk Europamission drager en række konsekvenser af ovenstående refleksioner over manglen på forskningsbaseret viden om kristenforfølgelse.
For det første er vi forsigtige med at udtale os om tal. I vores kommunikation gør vi opmærksom på, hvis der er usikkerhed forbundet med tallene, vi bringer, vi tilstræber synlighed omkring kilder og anvender forskningsbaseret viden i det omfang det er muligt.
Desuden forsøger vi at undgå generaliseringer. Forfulgte kristne er en meget uhomogen størrelse, hvor der er stor variation i deres vilkår og situation. Er der eksempelvis tale om konvertitkristne eller etniske kristne? Bor de forfulgte kristne, vi omtaler, i en stærk stat, hvor myndighederne i høj grad lykkes i at beskytte dem mod fysiske angreb fra terrorister, men der til gengæld er intens overvågning, og de kan opleve diskrimination? Eller bor de i en skrøbelig stat med svage institutioner, hvor fysiske angreb forekommer? Disse vilkår forsøger Dansk Europamission at synliggøre i vores kommunikation, så vores læsere, brugere, givere og andre interesserede kan forholde sig til området på et så oplyst og sagligt grundlag som muligt.
Udvalgte bøger og artikler om forfulgte kristne
Berhane, Helen (2021). Nattergalens Sang. En personlig beretning om tro og forfølgelse i Eritrea
Brunson, Andrew (2019) Guds Gidsel – en sand historie om forfølgelse, fængsling og udholdenhed Andrew Brunson havde været missionær i Tyrkiet i 23 år, da han uforvarende blev gidsel i et storpolitisk spil mellem Tyrkiet og USA. Uretmæssigt sad han to år i tyrkisk fængsel på grund af falske anklager om blandt andet spionage, terrorisme og våbensmugling, før han endelig blev løsladt i oktober 2018.
Miller, Duane Alexander og Patrick Johnstone (2015). Believers in Christ from a Muslim Background: A Global Census Udgivet i Interdisciplinary Journal of Research on Religion.
Schirrmacher, Thomas (2008). The persecution of Christians concerns us all – Towards a Theology of Martyrdom. Bogen giver en god teologisk indføring i forfølgelse.
Taylor, William D., Antonia van der Meer, Reg Reimer (2012). Sorrow & Blood. Christian Mission in Contexts of Suffering, Persecution, and Martyrdom.
Wurmbrand, Richard (1967). Tortur – for Kristi skyld – vor tids martyrkirke: et vidnesbyrd om den underjordiske kirke bag jerntæppet og dens lidelser.
Den rumænske præst Richard Wurmbrand sad flere år i fængsel for sin tjeneste som præst under Den Kolde Krig, hvor kristne blev forfulgt i Østblokken. Bogen er en klassiker for alle der interesserer sig for forfulgte kristne. Wurmbrands vidnesbyrd og teologiske refleksioner har haft stor indflydelse ligesom han i øvrigt bidrog til udviklingen af Dansk Europamissions arbejde i slutningen af 1960’erne.