Jeg har hørt mange vilde historier og vidnesbyrd fra kristne gennem tiden, og særligt blandt de forfulgte kristne har jeg fået lov til at høre, hvordan Gud nogle gange griber helt synligt ind. Jeg kan indimellem blive ramt af en undren over, hvorfor jeg ikke selv får disse helt fantastiske oplevelser og store undere, som Gud kan gøre.
Denne undren kan ofte gøre min egen frimodighed og tillid til Gud mindre, og jeg glemmer, hvor stor og almægtig Gud er. Vi må som kristne – forfulgte og ikke-forfulgte – opmuntre hinanden og huske på, at det er den samme Gud, vi tror på verden over. At den samme Gud som jeg hører gør store undere andre steder i verden også arbejder og gør store ting her i Danmark.
Når vi mister frimodigheden, må vi huske på, hvad Jesus har gjort for os og huske, hvor mægtig og stærk Gud er. Vi kan altid finde hvile og styrke ved at se på korset. Jesus siger sådan i Johannesevangeliet 16,33:
”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”
Jesus har ikke lovet os et liv uden trængsler – tværtimod har han forberedt os på, at vi vil møde modstand, fordi vi tror på ham. Vi må huske på, at Jesus allerede har vundet kampen mod ondskab. Det må vi tro på, uanset hvad vi møder af udfordringer eller forfølgelse. Uanset om vi synligt ser, at han griber ind eller ej.
