Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Vil du dele bibler ud til forfulgte kristne på Sri Lanka?

Vil du dele bibler ud til forfulgte kristne på Sri Lanka?

Tag med på en fantastisk smuk og spændende tur til Sri Lanka den 28. oktober. Her vil du bl.a. opleve glæden ved at give verdens bedste gave, nemlig Bibelen, til fattige kristne, som ikke selv har råd til den.

Af Ellen Holst og Alex Bøge Nielsen 

Felix Rejser gentager succesen igen i år og arrangerer, i samarbejde med Dansk Europamission, en meget spændende rejse til Sri Lanka fra den 28. oktober til den 12. november 2018.

Ellen Holst og Alex Bøge Nielsen, der skal lede rejsen, og der var rejseledere på Felix-rejsen til Sri Lanka i 2017, fortæller her om deres oplevelser og indtryk fra turen: På rejsen oplevede vi, at kristne i Sri Lanka er meget taknemmelige for den støtte, de modtager fra Dansk Europamission. Vi fik mulighed for være til stede i to kirker, hvor både børn og voksne modtog et eksemplar af Bibelen på deres eget sprog. Glæden og taknemmeligheden var tydelig at se. Vi var i et fællesskab med lokale kristne, vi sang og fik et budskab fra Guds Ord. Alle rejsedeltagerne blev velsignet af den lokale menighed. Det var en fantastisk oplevelse! 

Billedet til højre: Præster modtager bibler. Rejsedeltagerne besøgte flere forskellige kirker i Sri Lanka

Børnehjem havde brug for tørretumbler 

Vi fik en oplevelse, som ikke var planlagt, men som gjorde et meget stort indtryk på alle i rejseselskabet. Ved gudstjenesten søndag morgen kom vi i kontakt med en kvinde, som var leder af et kristent børnehjem med 40 børn. Vi fik lov til at besøge børnehjemmet, og lederen fortalte om stedet. Det bliver kun støttet i meget begrænset omfang af staten, men heldigvis får hjemmet hjælp fra flere lande. Da der er et meget fugtigt klima på denne tid af året, havde de problemer med at få tørret deres tøj. De ønskede sig meget en industri-tørretumbler. Dette ønske kom til at ligge deltagerne meget på sinde, så meget at de ønskede at samle ind til en tørretumbler. Vi kom hjem og orienterede Dansk Europamission om dette ønske, som straks engagerede sig i projektet. Dansk Europamissions lokale samarbejdspartner, Evangelisk Alliance, undersøgte projektet nærmere og kom også til den konklusion, at det var et helt igennem sundt projekt. Omkring en måned efter hjemkomsten var alle pengene samlet ind, omkring 15.000 kroner. 

Så leoparder og blåhvaler

Foruden disse oplevelser bød turen på mange natur- og kulturelle oplevelser. Øen er meget frodig med blandt andet mange temarker. Vi besøgte en lille teplantage, som ejes af en af vore venner. Vi fik lov til at gå i markerne og blev endog beværtet med te, kager og frugt i deres stue. Turen i en nationalpark var også en stor oplevelse, hvor vi så mange dyr. Nogle så en leopard, andre en elefantfamilie med en unge, der blot var en uge gammel.  

Der blev også mulighed for traveture i smukke omgivelser til flotte udsigtspunkter. De, der tog med på hvalsafari, var så heldige at se flere blåhvaler endda meget tæt på. 

Ny rejse i 2018

En lignende tur udbydes igen i år fra den 28. oktober til den 12. november. På turen tilbydes hver dag morgen- og aftenandagt. Vi er igen rejseledere og vil gøre alt for, at alle får gode oplevelse og et godt kristent fællesskab. Kontakt Felix Rejser på 7592 2022 eller felixrejser.dk og hør nærmere. 

Du kan være med til at sikre, at en fattig kristen familie kan få mulighed for at læse i Guds ord i deres eget hjem. Det koster kun 30 kr. at give en bibel. Tak for enhver gave. 

Støt Sri Lanka: Bibler til fattige kristne nu