Gud elsker forfulgte kristnes forfølgere

”Nineve var en stor by for Gud” står der i Jonas’ Bog 3,3. Nineve var datidens største by og må have virket enorm for en ”bondeknold” som Jonas.

Af Jakob Rahbek

Del artikel

Men at en by kan være stor for Gud, det er overraskende. Gud, som har universet i sin hånd, kan da med lethed overskue selv den største by, skulle man tro. Men forklaringen kommer i Jonas Bog 4,11, hvor Gud selv siger: ”Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end 120.000 mennesker?” Det var altså vægten af alle de mennesker, som Gud elsker, og som styrtede mod deres egen undergang, der smertede ham og gjorde byen så stor for ham. 

Det er også den smerte, som Gud deler med os som kristne. ”Luk mig i dine smerter ind” synger vi i ”Din rigssag, Jesus, være skal”, og den smerte skal bevæge os til at ønske menneskers frelse med hele vores hjerte, der hvor vi hver især bor. Nineve var hovedstaden for et af de mest barbariske folkeslag, jorden har set, og det var Guds folks store fjende og forfølger. 

Men Gud elsker og har ondt selv af de mennesker, der er hans fjender. Derfor lader Gud kristne leve også de steder i verden, hvor der er hård forfølgelse. Disse forfulgte kristne må vi omslutte på en særlig måde med forbøn og støtte, så de kan bevares som kristne og holde fast i vidnesbyrdet om Jesus i mødet med deres forfølgere. For hvert eneste menneskes værdi – både de forfulgte kristnes og deres forfølgereser stor for Gud. 

Jakob Rahbek er præst i Agerskov Valgmenighed

Støt Dansk Europamissions arbejde