En nordkoreansk skoledreng i anden klasse oplevede hver aften sine forældre læse et stykke i Bibelen for derefter at gemme den under en flise i gulvet, fordi man ikke må eje en bibel i Nordkorea.
En dag var der temadag i skolen og temaet var ’det der virkelig betyder noget’. Den lille dreng havde set, hvor stor betydning bibelen havde for hans forældre, og i smug havde han fisket bibelen op af gulvet og taget den med hen til skolen. Da drengen kom hjem fra skole, var hans forældre væk, hentet af politiet. I modsætning til andre kristne forældre i Nordkorea, havde de ikke skjult for deres barn, at de for kristne, for netop at forebygge, at deres barn kom til at afsløre dem i skolen.
For os i Danmark er det ikke forbundet med en fare at læse i Biblen. Mødet med forfulgte kristne har igen og igen vist mig en glæde, tillid og nidkærhed for Guds sande og frelsende bibelord.
Hvordan vi i lovsang, stilhed, gudstjenestefællesskab og privat læsning har fællesskab med vor Herre Jesus Kristus kan tage sig ret forskelligartet ud. Det vigtigste er at lade det frelsende og frisættende Guds ordet lyse op på vor sti og i vore liv.
Vi læser i Esajas (55,10-11): ”For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, … sådan er mit ord [siger Herren], … det vender ikke virkningsløs tilbage… men gør min vilje og udfører mit ærinde”. Og Jesus knytter til: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord (Joh 14,23).
Lad os med vore forfulgte brødre & søstre vidne om Jesus, ’der virkelig betyder noget’, og lad os hente kraften hertil i Hans levende og livgivende ord.
Af Anders Graversen
Sognepræst i Kingos Kirke og formand for Dansk Europamission
