Jeg vil aldrig glemme mit første møde med en konverteret muslim, der havde accepteret Jesus og blev tortureret for det. Han beskyldte os kristne for at være kujoner. Jeg følte mig meget utilpas over dette angreb, indtil jeg så mærkerne efter tortur på hans krop. Han fortsatte med at sige, “Hvordan kan det være, at I har Sandheden, lyset og frelsen og så holder det for jer selv, mens en masse mennesker stadig lever i mørket?”
Jeg huskede straks disciplene, da de blev sat i fængsel og omgivet af trusler fra de jødiske ledere. Deres bøn var: “og Nu Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed.” (Apg. 4,29) Det er forbløffende, at de ikke bad for at stoppe truslerne eller forfølgelsen, men for at give dem frimodighed til at se det i øjnene.
Også i dag er de kristne udfordret både fysisk og mentalt med forskellige midler og måder, indtil Jesus kommer igen. Vi må lære at møde disse udfordringer med frimodighed, men i mellemtiden må vi ikke glemme at støtte vores forfulgte søstre og brødre med alle midler.
Vi skal ikke kun lade os inspirere af dem. De har brug for, at vi beder for dem dagligt, og at vi minder verden om den kamp, de er i. Vi kan hjælpe med penge til at opfylde deres basale behov og følge dem i deres kamp for at være kristne.
I Danmark beder vi om vækkelse, men det vi har mest brug for, er den store frimodighed, som vores forfulgte venner kan inspirere os med.
Af Wessam Youssef, tværkulturel medarbejder i Indre Mission
