Vi møder Daria, som vi her kalder hende, og andre unge kristne iranske piger i en persisksproget kirke i et naboland til Iran. Alle pigerne har forladt Iran, enten alene eller med deres familier. De er smart og vestlig klædt. En af pigerne taler fint engelsk og kan oversætte for de andre.
De unge piger fortæller om protesterne i Iran, hvor kvinder smider de islamiske tørklæder, lader håret klippe og gør oprør mod præstestyret. Pigerne fortæller: “I Iran er der mange ting, kvinder ikke må offentligt. Vi må ikke cykle og danse, og vi skal være tildækkede.”
“Mange iranere er tiltrukket af Jesus. De er fascinerede af Jesu karakter, hans kærlighed og mildhed. De er begejstrede over, hvordan Jesus i sin samtid gik op imod farisæerne, som pålagde jøderne mange love. Og for mange iranere står Jesu budskab om tilgivelse og kærlighed i modsætning til præstestyret i Iran, som også pålægger befolkningen mange religiøse lovkrav.”
“Men vi har også regler,” siger en af de unge piger med eftertryk. Hun er sammen med de andre piger på bibelkursus, arrangeret af Dansk Europamissions projektpartner Elam. “At blive kristen er ikke, at man vælger en livsstil med en festkultur og seksualmoral, som man ser i vestlige film. At være kristen er at følge Jesus, ikke blot være fan af Jesus.”
Vi skal eksempelvis lære de nye troende, at pornografi er usundt, og at du ikke skal gå i seng med forskellige
Oplæring er afgørende for nye troende
Vi møder også et ægtepar, som sætter de unges vurderinger i perspektiv. Parret underviser ledere af undergrundskirker og har selv siddet i fængsel i Iran. De taler med begejstring om, hvad Gud gør i Iran: “Iranerne kommer til Jesus, når Gud rører ved deres hjerter. Men nogle lever i synd. Vi skal eksempelvis lære de nye troende, at pornografi er usundt, og at du ikke skal gå i seng med forskellige. Nogle af de nye troende har haft stærke åndelige oplevelser, men der er helt grundlæggende ting, som de skal lære om at være kristen. I modsætning til jer, er iranerne ikke vokset op i kristne familier. Vi må lære dem alt fra bunden, om bøn, om Bibelen.”
Undergrundskirkerne i Iran har således en stor opgave i at oplære nye troende, så de udvikler sig fra at være fascinerede af Jesus til at følge ham. Og denne opgave bliver ikke mindre udfordrende af, at efterretningstjenesterne kan sende spioner, der giver sig ud for at være sande kristne: “Der er eksempler på infiltration, hvor moskeer sender spioner. Vi inviterer derfor ikke folk i kirke, når vi evangeliserer. Vi møder dem udenfor i nogle måneder. Vi vil være sikre på, at de ikke er fra sikkerhedspolitiet. Vi tester de nye troende ved at bede dem evangelisere – hvis de gør det, er de ægte, hvis ikke, kan de være spioner. Først når vi kender dem, lader vi dem komme med i kirke”.
Fakta: Iranerne vender præstestyret ryggen
- 72 % er modstandere af kravet om, at kvinder skal bære hijab offentligt, mens kun 15 % mener, hijabben skal bæres offentligt.
- Til trods for at Irans forfatning siger, at landet er et shiitisk teokrati, mener 68 % af befolkningen, at religiøse holdninger endda bør udelukkes fra lovgivningen, selv hvis én religion har parlamentarisk flertal.
- Det anslås at 800.000 muslimer er konverteret til den kristne tro. Før shahens fald i 1979 var tallet anslået 500. Kirkevæksten har således fundet sted under forfølgelse.
- Ovenstående er fundet af iranske samfundsvidenskabelige forskere fra meningsmålingsinstituttet Gamaan i Holland, som i 2020 undersøgte iranernes holdning til religion via digitale platforme.
