Det oplyste en person, der ønsker at være anonym af frygt for repressalier. Kriminalpolitiet er ved at udarbejde administrative anklager mod Kholmet Ashirov, Ayazbek Taytaliyev og Rustam Usmanov, der er kirkens ledere. Politiet oplyste, at retssagen vil begynde, når de tre ledere har været på politikontoret og skrevet deres erklæringer. “De har slukket deres mobiltelefoner og gemmer sig for os,” lød det. Ifølge politichefen var “ca. 40 mennesker forsamlet for at fejre jul. ” Adspurgt, hvorfor det at fejre jul var ulovligt, lød svaret, at kirken “ikke er registreret” i landsbyen Umid.
Politiet havde fået et tip fra det lokale selvstyrekontor (mahalla), som staten bruger til at kontrollere det usbekiske samfund. I strid med internationale menneskerettigheder straffer man uregistreret religiøs aktivitet.