En person har søndag aften udløst en selvmordsbombe i Mar Elias Kirken i Syriens hovedstad, Damaskus. Det skriver Reuters. I angrebet har mindst 15 personer mistet livet men 52 er sårede.
Syriens indenrigsministerium oplyser, at gerningspersonen var medlem af Islamisk Stat. Det er dog værd at bemærke, at Islamisk Stat i skrivende stund endnu ikke selv har taget ansvar for angrebet. Tiden må derfor vise om det virkelig var Islamisk Stat der stod bag terrorangrebet.
Det er det første terrorangreb på kirker siden Syriens tidligere præsident Assads fald i december 2024. Assad beskyttede i høj grad Syriens kristne, men da Islamisk Stats indtog land i Syrien og Irak i 2014, blev mange kristne fordrevet fra deres hjem, men kunne flygte til regeringskontrollerede områder.
Under ledelse af Hayat Tahrir al-Sham (HTS) overtog militante sunni-islamistiske militser magten i Syrien december 2024. HTS udspringer af Al Qaeda og har således et fundamentalistisk islamistisk udgangspunkt.
HTS’ leder Ahmed al-Sharaa lovede dog ved magtovertagelsen at minoriteter, herunder kristne, frit ville kunne leve i Syrien.
Dansk Europamission har kontakt til en præst i Damaskus. Efter massakren på det alawittiske mindretal i begyndelsen af marts 2025 udtalte han: ”Syriske kristne er usikre på fremtiden og særligt på det nye islamiske regimes politik. Jævnligt toner Ahmed al-Sharaa (Syriens nye leder, red.) frem på tv og lover, at minoriteter skal kunne leve i tryghed i Syrien. Men sagen er, at hans koalition består af mange militser, hvor alle ikke nødvendigvis adlyder ham. Nogle islamiske militser kan gøre oprør mod Ahmed al-Sharaa og angribe kristne.”
Støt Syrien: Nødhjælp til kristne og andre fordrevne
Nødhjælp til 855 udsatte i Syrien
Siden Islamisk Stat indtog land i Syrien i 2014 har Dansk Europamissions forbedere og givere sikret, at udsatte syriske kristne og andre minoriteter har kunnet få nødhjælp. Islamisk Stat er slået tilbage, men der er stadig udpræget fattigdom i landet, bl.a. grundet det syriske punds devaluering, som svækker almindelig borgeres købekraft.
I 2024 fik 855 mennesker fødevarer, medicin og andre fornødenheder, alt efter behov.
