Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyt krisecenter indviet for udsatte kvinder

Medarbejdere i Dansk Europamission har indviet et nyt krisecenter. Det ligger ikke langt fra grænsen til Afghanistan.

Siden 2012 har Dansk Europamissions givere trofast støttet Håbets Hus i det overvejende muslimske land i Centralasien, hvor voldsramte kvinder, prostituerede og handlede kvinder får hjælp til selvhjælp.

De udsatte kvinder får omsorg, sjælesorg, advokat- og lægehjælp – og ikke mindst jobtræning, så de kan blive selvforsørgende. Det er lokale kristne, der står for dette enestående arbejde. Af sikkerhedshensyn kan vi ikke nævne landets navn. Projektdeltagerne har også mulighed for at høre om den kristne tro, hvis de er interesserede. Flere sønderbrudte kvinder bliver forvandlede af mødet med Guds kærlighed i Jesus Kristus.  

På en rejse i september havde frivillige og medarbejdere i Dansk Europamission glæden af at kunne indvie et nyt krisecenter. Bygningen har kostet omkring 800.000 kroner, og er betalt af Dansk Europamissions givere. Her kan sårbare kvinder bo i sikkerhed og få jobtræning. 

Et værelse, hvor sårbare kvinder kan bo i sikkerhed.

Kvinderne uddannes som kokke, så de kan arbejde i en restaurant eller cateringvirksomhed.

Hjertelig tak til alle, der beder for arbejdet, og sikrer, at endnu flere kvinder kan få hjælp – og bliver forvandlede i mødet med Guds kærlighed.  

Fakta 

  • Årligt får omkring 200 kvinder jobtræning og sjælesorg 
  • Årligt finder omkring 30 kvinder og deres eventuelle børn tryghed og sikkerhed på et af krisecentrene.  

Støt Udsatte kvinder i den muslimske verden nu