I dag skal jeg mødes med konvertitpræsten Arman, som tjener som præst her i Centralasien.
Jeg møder ham sammen med fem andre konvetitkristne, som alle er præster i huskirker i det samme område. De er kommet langvejs fra for at deltage på den teologiske uddannelse, som bliver støttet af Dansk Europamissions givere og forbedere.
”Det rigtigt gode ved teologisk uddannelse er, at det kommer kirkerne til gode, og ikke kun os selv.”
Vi sætter os ved et bord, hvor eleverne på teologisk uddannelse sidder og spiser middag, og efter vi har spist, spørger jeg: ”Hvad får I ud af undervisningen Arman, og synes du, at det gør en forskel i jeres kirker?”
Arman: ”Det rigtigt gode ved teologisk uddannelse er, at det kommer kirkerne til gode, og ikke kun os selv. Jeg kan se det i min egen undervisning i kirken, og også når de andre præster kommer som gæsteprædikanter hos os”.
“Angående teologisk uddannelse, så har vi virkelig hårdt brug for uddannelse af både eksisterende og nye præster, da kun ganske få har en teologisk uddannelse, og blot har få måneders bibelskole bag sig, så jeg er meget glad for, at præster nu langt om længe kan få en god og sund uddannelse”.
Mangel på god uddannelse har igennem årene resulteret i usund lære og praksis i huskirkerne.
”Forfølgelse er ikke spor behageligt, men alligevel havde jeg en glæde i mig, fordi Jesus bare betød alt for mig”
”Har du oplevet forfølgelse for din kristne tro?”
”Ja, mange gange! Den værste forfølgelse var lige efter jeg konverterede til kristendommen som 17-årig. Før jeg kom til tro på Jesus, var jeg muslim. Jeg var en af de første, som kom til tro i min by”.
”Jeg var meget brændende for Jesus og fortalte evangeliet til alle. Mange lyttede til mig, og nogle tog imod, mens andre blev vrede og truede eller slog mig.
`Din kristne foræder´ råbte de. `Må Allahs strenge straf rammer dig´!
Forfølgelse er ikke spor behageligt, men alligevel havde jeg en glæde i mig, fordi Jesus bare betød alt for mig!”
Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 10 – 11 siger:
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer, og lyver jer alt muligt ondt på.
”Disse ord styrkede mig, og jeg forstod, at trængsler var et vilkår for mig som kristen, så jeg fortsatte med at forkynde og leve som kristen på trods af forfølgelser, og det resulterede i, at mange muslimer tog mod Jesus hver måned, og mange huskirker blev startet”.
”…. op af min jakkelomme trækker politimanden en lille konvolut med narkotika! Det var noget, som de havde plantet i min lomme, uden at jeg havde bemærket det!”
”Har du oplevet andre former for forfølgelser?” spørger jeg.
”For nogle år siden oplevede vi forfølgelse fra myndighederne. En gang blev jeg taget med til forhør på politistationen efter en razzia i vores huskirke. Da jeg kommer ind på direktørens kontor, bliver jeg pludselig kropsvisiteret, og op af min jakkelomme trækker politimanden en lille konvolut med narkotika. Det var noget, som de havde plantet i min lomme, uden jeg havde bemærket det. Jeg erklærede min uskyld, men de hånede mig og sagde: `En præst, som sælger narkotika. Har man set magen´ Så jeg blev sat i arresten og skulle for en dommer.
Men jeg havde hele tiden en fred i mit hjerte, fordi jeg ihukom ordene:
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer, og lyver jer alt muligt ondt på.”
”Efter nogle uger i arresten blev jeg pludselig, og uden begrundelse, løsladt! Jeg er overbevist om, at det var fordi kirken bad for mig” smiler Arman.
”Om jeg kender de 11 menighedsplantere! Ja, det kan du tro jeg gør. De kom alle sammen fra min kirke og har plantet mange kirker!”
”I 2009 underviste jeg 11 unge brændende kristne, som bor i dit område, på en sommerbibelskole for nye menighedsplantere, siger jeg. Kender du nogle af dem, Arman?”.
Han ser meget forbløffet på mig og udbryder så “om jeg kender dem! Ja det kan du tro, jeg gør. De kom alle sammen fra min kirke og har plantet mange kirker!”, ler han højt. “Det var da utroligt”, siger vi næsten i munden på hinanden og er begge lige overraskede!
”Hvordan har de det nu, og har de startet nogle nye kirker?” spørger jeg.
”De har det allesammen fint. Nogle af dem er siden flyttet til andre dele af landet, men de har plantet mange kirker igennem årene. Men faktisk kan du møde en af dem i dag! Hun hedder Leila og er her på teologisk uddannelse! Hendes mand kunne desværre ikke komme”.
Arman kalder på Leila, som kommer over til os. Leila bliver meget overrasket, og jeg spørger hende:
” Hvordan har du det Leila? ”.
”Vi har det fint” smiler Leila. ”Min mand og jeg er ledere af tre huskirker i vores område, plus nogle mindre bibelgrupper”.
”Har I fået mere uddannelse end sommerbibelskolen den gang?” spørger jeg.
”Nej slet ikke, så jeg er meget glad for at kunne få en teologisk uddannelse, for det er rigtig god undervisning og meget relevant og brugbart i tjeneste”.
Tiden er gået, og vi siger farvel, da Arman og Leila og de andre elever skal tilbage til teologiundervisningen igen.
”Det var dejligt at møde dig. Tusind tak for jeres støtte og hjælp til os med uddannelse. Må Gud velsigne jer på alle måder,” siger de.
