Ukraine

Oplysninger om Ukraine

Hovedreligion: Kristendom

Styreform: Demokrati

Hovedstad: Kyiv

Befolkning: 40 millioner

Støtte til Ukraine er støtte til trosfrihed

Om end der er eksempler på krænkelser, har trosfriheden væsentligt bedre vilkår i Ukraine end Rusland. Og ukrainere kan med al sandsynlighed se frem til indskrænkninger i deres trosfrihed, hvis Rusland lykkes i at invadere dele af landet.

Indbyggerne på Krim har mærket konsekvenserne af russisk lovgivning, der blev indført med Ruslands annektering 2014. På Krim blev 22 personer i 2021 idømt bødestraffe efter de russiske såkaldte anti-missionslove.

Mission er uklart defineret i russisk lovgivningen, og lovene rammer derfor vilkårligt, hvorved menneskers grundlæggende rettigheder krænkes. Olga Siberjova fra Sova-Centret for Information og Analyse i Moskva har udtalt, at ”stort set alt kan beskyldes for at være ulovligt missionsarbejde”. FNs monitorering af menneskerettighedssituationen i Ukraine konkluderede i 2021, at udstedelsen af bøder på Krim ”markant begrænser religiøse gruppers mulighed for at praktisere deres tro.”

Dansk Europamission er medstifter af nyhedstjenesten Forum 18, der monitorerer, om trosfriheden respekteres i de tidligere sovjetstater. Forum 18 har gennemgået 108 domme for såkaldt missionsaktivitet i Rusland fra juli 2020 til december 2021. Gennemgangen viser, at stort alle dømte er protestantiske eller ikke-kristne mindretal, herunder muslimer og Hare Krishna. Ifølge gennemgangen er det uklart om blot én af de dømte var fra den russisk ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet.

Lykkes Rusland blot delvist med sin invasion, kan ukrainerne, særligt hvis de tilhører religiøse mindretal, med al sandsynlighed se frem til væsentlige forringelser af deres mulighed for at praktisere deres tro og overbevisning.

Ruslands krænkelser af trosfriheden er en væsentlig årsag til, at kampen om Ukraine vigtig. Det er derfor glædeligt, at den danske regering og danskerne så entydigt bakker op om ukrainernes kamp for frihed, der også er en kamp for trosfrihed.

Hvordan deler kristne deres tro?

Kirken i Ukraine har siden kommunismens fald oplevet en opblomstring. Ikke kun i fysisk forstand, men også åndeligt set er Ukraine et kornkammer. Ukraine kaldes af nogle et bibelbælte i den tidligere Østblok og er sandsynligvis det postkommunistiske land, der har udsendt flest protestantiske missionærer siden 1991. Der er ukrainere, der har plantet kirker i Afrika, Indien, Kina og Centralasien.

De kristne i Ukraine står dog på skuldrene af kristne, som under kommunismen betalte en høj pris for deres tro. I Ukraine var der eksempler på, at kristne blev fængslet, blot på grund af deres tro, og at kristne hemmeligt måtte holde gudstjenester i skovene. I skolerne blev kristnes børn forsøgt indoktrineret med ateisme. Med en lettere omskrivning af Salme 126 vers 5 i Bibelen kan man måske sige, at kirken i Ukraine efter 1991 med jubel har høstet, hvad kristne i kommunisttiden såede med tårer.

Hvad gør Dansk Europamission

Dansk Europamissions projektpartner har medarbejdere i marken i Ukraine og nabolande, som kæmper mod den øgede vold og den voksende humanitære krise.

Kirkerne går sammen og uddeler, med støtte fra Dansk Europamissions givere, fødevarepakker, der sikrer en familie i Ukraine med mad nok til en uge.

Sammen med kirker og frivillige samler vor partnerorganisation flygtninge op i Moldova og Polen, tilbyder dem midlertidigt husly og mad og hjælper dem med at finde et mere permanent sted at bo.

Pro-russiske separatister dræber kristne

Drabene på fire evangeliske kristne fandt sted den 9. juni, men det er først nu der kommer detaljer og informationer frem i lyset om hvad der skete. Slægtningene til de...