Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Interview: Den tyrkiske konvertitkirke forventer vækkelse

Tyrkisk præst: "Jeg tror, at kirken får en mere kraftig vækst i de kommende år. Vi venter en vækkelse, stor eller lille. Mørket vokser, og der er økonomisk krise – men i mørket skinner lyset fra Jesus."

Interview: Den tyrkiske konvertitkirke forventer vækkelse 

Over for mig sidder Umut. I denne tid har han sammen med andre konvertitkristne travlt med at hjælpe ofrene for jordskælv i Tyrkiet. Men ellers er han præst for en af de ældste konvertitkirker i Tyrkiet og pennefører på Sammenslutningen af Protestantiske Kirkers årlige rapport om menneskerettighedskrænkelser mod konvertitkristne.  

Bliver kristne forfulgt i Tyrkiet?

Det er forkert at sige, at kristne forfølges i Tyrkiet. I Vesten tales der meget om kristenforfølgelse, men i Tyrkiet sondrer vi mellem forfølgelse og undertrykkelse. For os betyder forfølgelse, at kirker lukkes og brændes, at kristne arresteres, konvertitter sættes i husarrest af deres familier og præster trues. Der er Tyrkiet ikke i øjeblikket. 

Det vil være forkert over for vores brødre og søstre i Iran og Pakistan, der forfølges, hvis vi sagde, at vi også forfølges. For os betyder undertrykkelse eksempelvis, at vi ikke har lov til at holde gademøder. Desuden oplever mange tidligere muslimer modstand fra deres familie og studiekammerater, når de bliver kristne. Kristne tvinges til islamundervisning i skolen. Der er også forsøg på at lukke kirker med ikke-saglige begrundelser. Nogle kristne bliver stigmatiseret i medierne, eksempelvis missionærer, der fremstilles som kriminelle.  

Men omvendt har vi kristent tv på tyrkisk, vi har kristne boghandler, vi kan lovligt mødes i kirker og vi kan evangelisere. 

Er der regionale forskelle?

I hver region i landet kan man finde undertrykkelse. I påsken sidste år, i Sortehavsregionen, ville vores menighedsplantning fejre påske på et hotel og inviterede offentligt til mødet. Demonstranter ville ikke have en kirke i regionen og protesterede, så politiet måtte beskytte de kristne. Ejeren, der havde udlejet lokalet til kirken, fik trusler. Det er en kirke, som Dansk Europamissions forbedere og givere støtter. 

Noget lignende er sket i den sydøstlige del af landet, hvor en præst fortalte, at der i medierne blev vist billeder af ham og hans familie, og de blev fremstillet som en trussel. I mindre byer er risikoen større.  

Tager politiet kristnes henvendelser alvorligt?

Ja, politiet tager truslerne alvorligt. I julen kom anti-terrorpolitet til vores kirke og fortalte om en mulig trussel. De fortalte, at de ville beskytte os og sikrede sig, at vores sikkerhedskameraer virkede, og at de kendte vores mødetidspunkter. 

Der kan være undtagelser, men generelt beskytter politiet os konvertitkristne. Det er ikke nødvendigvis fordi de kan lide os, men fordi det er deres arbejde at beskytte os.  

Kommer undertrykkelsen fra civilsamfundet eller myndighederne?

Hvis medierne promoverer nationalisme, kommer der pres fra civilsamfundet. Lokale medier og politikere kan udtale sig hårdt mod kristne, men regeringen lægger ikke pres på kristne i øjeblikket.  

Hvordan deler I evangeliet med muslimer?

Jeg var tidligere muslim, og flertallet af tyrkerne er muslimer. Det giver muligheder for samtale, når jeg siger, at jeg er kristen og på samme tid tyrker. Det overrasker nemlig folk. Det er derfor bedst, at kristne med muslimsk baggrund rækker ud til muslimer. Vi ser ofte, at venner og familiemedlemmer bliver kristne. Vi har et eksempel, hvor 40-50 personer i én familie er blevet kristne, blot fordi én person blev kristen.


“Vi skammer os ikke over evangeliet og ved at sige, at vi er kristne.”


Ved kirkens sidste julefejring kom 500 deltagere, men der var kun plads til 350 i bygningen. 150 kunne derfor ikke komme ind. Mere end halvdelen var ikke-kristne. Når jeg taler med andre præster, fra hele landet, siger alle det samme. Der er stor interesse for kirken lige nu fra muslimer.   

Hvad er årsagen til den åndelige søgen?

Den første er politisk, da der har været en islamisk regering i landet, der har skabt en modreaktion. Folk søger alternativer. Sociologisk er kirken blevet mere og mere synlig, og mange ønsker at finde ud af, hvem vi er. Åndeligt set har kristne i hele verden bedt, grædt og evangeliseret, og mange frø er plantet over årene, som nu bærer frugt. Jeg tror, kirken får en mere kraftig vækst i de kommende år. Vi venter en vækkelse, stor eller lille. Mørket vokser, og der er økonomisk krise – men i mørket skinner lyset fra Jesus.  

Den tyrkiske kirke er fuld af håb. For Gud gør vidunderlige ting.  

 

Støt nu

 

Fakta: Umut er uddannet sociolog og har i en årrække været generalsekretær i Sammenslutningen af Protestantiske Kirker i Tyrkiet. Han taler således på vegne af konvertitkirken i Tyrkiet over for myndighederne. Som præst i en af Tyrkiets ældste kirker, bestående af etniske tyrkere der er konverteret fra islam, har han det historiske overblik over konvertitkirkens udvikling. Dansk Europamission hjælper denne kirke med ledertræning og menighedsplantning.