Ozans far: “Du må vælge mellem Jesus og mig”    

Vi sidder i en kirkesal i Tyrkiet. Jeg er her med en gruppe danske unge fra Sydvestjyllands Efterskoles Ræk Ud-linje, og vi har tilbragt aftenen med tyrkiske kristne. Aftenen har været fyldt med glæde, pizza og nysgerrighed – vi deler tro og tvivl og snakker om, hvordan det er at være ung og kristen.  

Gud og Jesus mødte Ozan i drømme 

“At blive kristen i Tyrkiet kan koste alt – familie, venner, arbejde, identitet,” fortæller præsten Ozan, som ved det bedre end de fleste. Hans trosrejse begyndte med en drøm: “I drømmen gik jeg med en ven på universitetet, da et blændende lys skar sig ned fra himlen. Instinktivt knælede vi. Jeg prøvede at kigge op, men lyset var for stærkt.  Da jeg rejste mig, smertede min nakke. Pludselig kom en stor hånd ned fra himlen og rørte min ryg og smerten forsvandt. I chok spurgte jeg: ‘Hvem er denne hånd?’ Stemmen svarede: ‘Det er en hånd fra Davids efterkommer.’ Jeg vågnede, rystet.” 

Han delte drømmen med sin kristne veninde, Ezan, som senere blev hans kone. Hun sagde: “Det er Jesus, der kalder dig til sit rige.” Men Ozan afviste det: “Jeg vil ikke ind i hans rige.” 

Tre uger senere havde han endnu en drøm. “Ezan og jeg vandrede gennem et fladt landskab, da et massivt bjerg rejste sig foran os. Ezan sagde, at vi skulle nå toppen, men jeg tvivlede. Så steg en mand ned fra himlen og sagde: ‘Jeg vil bestige bjerget for jer.’ Jeg spurgte Ezan, hvem han var. Hun svarede: ‘Det er Jesus.’ Han klatrede op, og da han nåede toppen, forsvandt bjerget fuldstændigt. Overvældet spurgte jeg Ezan, hvem Jesus var, og hvorfor han kunne gøre det. Hun lo af glæde—hun vidste, hvad han havde gjort for os.” 

Selv efter denne drøm sagde Ozan: “Nej tak, jeg skal ikke ind i noget rige.” Men tre dage senere mærkede han en uforklarlig glæde i sit hjerte, så stærk, at han midt om natten vågnede og overgav sig til Jesus. 

Han troede, at det ville gøre hans liv bedre. Men da han fortalte sine forældre om sin nye tro, blev de rasende. “Min far og jeg diskuterede i fire timer midt om natten. Han sagde: ‘Du må vælge – Jesus eller mig.’ Det var en umulig beslutning, for jeg elsker mine forældre. Men jeg sagde til ham: ‘Far, jeg vælger Jesus.’” 

Ozan blev smidt ud af sit barndomshjem 

Ozan blev smidt ud af sit barndomshjem. Ensom og uden et sted at tage hen fandt han en lille mønt på gaden—nok til en bustur til sin kristne ven, der gav ham husly i tre måneder. Han fik nyt arbejde, og kirken blev hans faste holdepunkt. “Når du kommer til tro i Tyrkiet, kan du miste alt. Men Gud giver dig en ny familie, nye venner, nye brødre og søstre. Han giver dig en fremtid og en identitet, der kommer fra ham.” 

Årene gik, og da Ezan fødte deres søn, begyndte ting at ændre sig. Ozans far ville møde sit barnebarn. “Nu er det 18 år siden, min far smed mig ud. Nu er han begyndt at læse i Bibelen. Han siger til mig: ‘Denne bog er anderledes. Og Jesus er anderledes end de andre profeter i Koranen.’” Ozan fortæller sin far, at det er fordi Jesus er Guds søn, og beder fortsat for hans frelse.  

Eleverne fra Sydvestjyllands Efterskole reflekterer efter turen

På vej hjem i flyet reflekterer tre unge piger fra Ræk-Ud linjen over, hvad de har oplevet. Esther siger: “Det gjorde indtryk på mig, at de hviler så meget i troen og er villige til at opgive alt for Jesus. Jeg har tænkt på, hvad jeg selv ville gøre. Det er umuligt at forstå, hvordan det må være at vælge de mennesker, man elsker allermest, fra.” Lea Elisabeth tilføjer: “Tænk, at jeg finder på undskyldninger for ikke at læse i Bibelen, mens de sætter alt på spil for den.” Og for Sarah har mødet med tyrkiske kristne bekræftet hendes egen tro: “Alle de historier, vi har hørt, har fjernet nogle af mine tvivlende spørgsmål, og det er virkelig fedt.”