Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Cancer rammer enker i Indien dobbelt hårdt

“Cancerens forbandelse spreder sit mørke her i denne landsby. Jeg blev så ramt af det mørke og den desperation i familien, at jeg følte Guds kald endnu stærkere til at være hos dem og være Guds udstrakte hånd”

Cancer rammer enker i Indien dobbelt hårdt 

Det fortæller Maira, som sammen med sit team hjælper udsatte i landsbyen. Igennem de sidste 5 år har hun set mere end 8 familier miste deres nære familiemedlemmer. 

Det er altid svært at miste, uanset hvem man er. En af disse er kvinden Suguna, som måtte sige farvel til sin mand, der døde af mundkræft for nylig. Hun blev enke, og døtrene på 5 og 9 år mistede deres far. Medarbejderne i teamet gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe familien under sygdomsforløbet. 

 

Enkers forbandelse 

I Indien er det svært at leve som enke, da de både må kæmpe med sorgen over at have mistet deres ægtefælle og samtidig kæmpe med samfundet, der opfatter dem som forbandede.  

Suguna bliver derfor ikke inviteret med til fester og sociale anledninger. Hun får ikke længere lov til at bære sin røde bindi, som er en rød plet, gifte kvinder maler i panden. I stedet må hun nøjes med en klistermærkeefterligning. Ligeledes må enker ikke bære blomster i håret eller gå med deres vielsessmykker. Alle ting, som har stor betydning for kvinders status i Indien.  

 

Hjælp til selvhjælp 

Suguna savner sin mand i mødet med landsbyens afvisning af hende, og savner ham til at hjælpe med at forsørge familien. Når medarbejderne i teamet besøger familien, har hun ofte tårer i øjnene og mangler håb. For hvordan skal det gå i fremtiden? De kristne medarbejderne gør alt for at møde Suguna og hendes børn med kram og opmuntring. De har støttet børnenes skolegang og givet dem mad i den første tid efter tabet af deres far.  


Suguna savner sin mand i mødet med modstanden fra samfundet, og hun græder ofte, når vi møder hende. Men vi lægger armene omkring hende, og hun smiler forsigtigt, og vi fornemmer et lille håb fra hende, om at hun også kan finde livet igen – Maira, projektleder


Fattige får et økonomisk løft gennem husdyrhold, gennem salg af komælk og opdrættede geder.

Vores partnerorganisation arbejder med hjælp til selvhjælp, og på grund af støtte fra Dansk Europamissions givere har Suguna kunnet få nogle geder, som kan opdrættes og skabe en indkomst til hende og hendes to piger. Ligesom hun er med på et sykursus, som Dansk Europamissions givere også har været med til at sponsorere, så hun igen kan begynde at tjene til livets ophold og hendes børns skolegang. 

 I længere tid har teamet været engageret i hjælp til selvhjælp og stået sammen med de efterladte i tabet og savnet, og søgt at opmuntre gennem den hjælp de får fra Dansk Europamissions givere.  Deres bøn for Suguna og mange andre er, at de vil opleve Guds godhed og barmhjertighed, selv når de vandrer gennem dødsskyggens dal, jf. Salme 23. 

 

Sykurser giver varig indtægt til fattige 

  • Dansk Europamissions givere sikrer, at fattige i Indien får hjælp til selvhjælp. 
  • Projektet gennemføres i en mindre landsby i Tamil Nadu i det sydlige Indien, hvor der bor omkring 800 familier. 
  • Projektet tilbyder sykurser af et halvt års varighed, hvor formålet er, at deltagerne får mulighed for at tjene penge til deres egen familie, samt sy tøj til dem selv og deres familier. 
  • Efter endt sykursus hjælper projektet kvinderne med at skaffe ordrer. 

 

Husdyr og brøndboringer  

  • En familie kan også modtage et par geder eller en ko og på den måde skaffe sig en indkomst ved at sælge kid eller mælk.  
  • Projektet vil på sigt skabe en bedre mulighed for indtjening for beboerne ved at lave brøndboringer. Vandet fra brøndboringerne kan sikre, at landbruget giver et bedre afkast og gør indbyggerne mindre sårbare over for lange tørkeperioder.

Støt Indien: Hjælp til selvhjælp nu