For at gøre moderen glad gik han en gang imellem med i kirke, og efterfølgende blev han altid inviteret hjem til mors gode kødgryder. Og langsomt – uden han helt bemærkede det – blev han en del af kirkens parkeringsteam. Han blev involveret!
Og langsomt – igen uden han helt bemærkede det – tog hans liv en drejning. Ikke dramatisk fra den ene dag til den anden (hvilket han ellers kunne ønske sig), men det blev til mindre alkohol og slåskampe, og med tiden blev det til fast job, gode vaner i livet, og han blev kristen. Han elsker sit nye liv og at leve i efterfølgelse af livets Herre.
Han havde et ønske om at vidne til andre: han ønskede at dufte af Kristus, som han sagde. Og først tænkte jeg, ja, vi må være et Kristusvidne med vort liv og gerning. Og ja, vi skal være tæt på vores frelser for at dufte ham og for at Hans duft bliver overført til os. Men det stopper ikke her. Jesus giver både en kærlig invitation og, når der er brug for det, et kradst opråb til omvendelse.
Paulus er inde på samme tanke i 2. Korintherbrev 2:15-16, hvor han siger: ”Vi er Kristi vellugt for Gud blandt dem, der frelses, og blandt dem, der fortabes – for dem, der fortabes, en duft af død til død, for dem, der frelses, en duft af liv til liv”.
Måtte vi bære denne livgivende og samtidig alvorlige Kristusduft i vores hverdag!
Anders Graversen er cand.theol., var i syv år været leder af Internationalt Kristent Center i Bethesda i København og begyndte den 1. december 2018 som sognepræst i Kingos Kirke på Nørrebro.
