I min studietid interviewede jeg Ronald Boyd-MacMillan, som er forfatter til bogen ’Hvor troen koster mest’, og mit første spørgsmål var: Hvor mange forfulgte kristne er der i verden? Well, sagde han, vi regner med, at halvdelen af de nominelle kristne bekender en personlig tro på Jesus, og vi går ud fra, at de alle er forfulgte. Jeg tænkte, at han lige skulle have lidt hjælp til at forstå den danske kontekst, så jeg forklarede ham, at vi har religionsfrihed her til lands, så selv os der bekender personlig tro på Jesus ikke bliver nævneværdigt forfulgt. Boyd-MacMillan svarede: ”Nå, så Djævelen arbejder ikke i Danmark?” Ak, det var ikke Boyd-MacMillan, som behøvede hjælp til at forstå, hvordan det ser ud med forfølgelse i Danmark; det var mig. Han fortsatte: ”Den forfulgte kirke er dem, der bekender personlig tro på Jesus, for Jesu modstander, Djævelen, er den store forfølger. Forfølgelsen ser forskellig ud, men hans agt er altid den samme; at vi skal afvise Jesus.”
Den hårdt forfulgte kirkes kald til os er, sagde Boyd-MacMillan, at vi ikke skal have ondt af dem, men blive en af dem. Jesu kirke er altid forfulgt af Djævelen, der går rundt som en brølende løve og leder efter nogen at sluge – om det så er ved pinsler, eller han kan nøjes med at kvæle os i materialisme og et godt liv. Lad os være årvågne og på vagt, så vi kan afsløre ham og stå ham imod.
Christian Rasmussen er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende
