Jewani tjener i en kirke i en af de større byer i landet og er mor til to. Hun mistede sin mand i 2021. Hun er meget rørt og taknemmelig for, at kristne i Danmark, på den anden side af jorden, har taget sig tid til at skrive til hende. Herunder er en hilsen fra Jewani til alle jer, der har skrevet et opmuntrende brev til hende.
Læs mere om Jewani fra Sri Lanka her
Takkebrev fra Jewani
“Jeg vil først og fremmest takke alle, der har sendt mig et brev. De er smukt skrevne og opmuntrende. Selvom jeg ikke kender jer, føler jeg en dyb tilknytning til jer gennem Jesus Kristus. Det er utroligt, hvordan I præcis vidste, hvad I skulle skrive.
Da jeg læste et bibelvers, som én havde skrevet til mig i et brev, begyndte tårerne at trille ned ad kinderne på mig. I mit hjerte var jeg dybt berørt. Jeg mærkede Helligånden tale til mig. Jeg vidste, at uanset hvilke udfordringer, jeg står over for, selv tabet af min elskede mand, så er Gud med mig. Han har ikke forladt mig, og han svigter mig ikke.
Jeg passer i øjeblikket mine to børn alene, og der er dage, hvor jeg føler tabet af min mand dybt indeni. Min tjeneste i kirken var også stærkt påvirket efter hans tab. Men jeg er taknemmelig for den kærlighed, I har vist mig.
Må Gud velsigne jer,
Jeewani ”