Som ung var jeg på forbønstur til Tyrkiet. Det var en kæmpe oplevelse, der satte sig dybe spor i mit liv. Sammen med få andre rejste jeg rundt i landet i lige knap to måneder, mødte lokale kristne samt missionærer og spurgte, hvad vi skulle bede for i deres by og region. Bønnen var efter ønske fra lokale tyrkiske kristne, som vurderede, at der var et arbejde der skulle gøres i bøn, i det skjulte, inden evangelisation ville bære frugt.
Siden har jeg på sidelinjen fulgt Tyrkiet og igen og igen hørt om stor missionsindsats gennem to kristne tv-stationer på tyrkisk, som Dansk Europamission i øvrigt støtter, bibeloversættelser, bogudgivelser og mange udenlandske missionærer. Alligevel forblev antallet af etniske tyrkere, der var konverteret fra islam til den kristne tro, i mange år på omkring 4000–5000. Til historien hører, at mange tyrkere gennem tiden blev kristne, men at de faldt fra troen igen på grund af omfattende pres fra familie, venner og lokalsamfund.
Det er derfor enormt glædeligt at høre om den seneste udvikling, at antallet af konvertitter efter alt at dømme nu er over 6000. De er begyndt at søge alternativer – også i den kristne tro.
Gennem de seneste år er der udvist en række udenlandske missionærer. Det betyder, at tyrkiske kristne nu i højere grad end før må tage ansvar for mission i deres eget land, hvilket på sin vis er sundt. Det er dem, der har taget initiativ til selv at ville plante nye menigheder og vi ønsker at støtte dem i det.
Men allermest er der stadig behov for forbøn for Tyrkiet. Tak om du vil bede for Tyrkiet, kirkerne, landets kristne, regeringen og alle indbyggerne. Gud kan lede os i bøn og bruge vor bøn til at nationer kan forandres og mennesker kan opleve Hans kærlighed ved tro på Jesus som deres frelser.
