Vi går langs den smukke kyst i Kusadasi. Alt ånder ferie og fred, men vi er her af en anden grund. Sammen med en gruppe unge fra Sydvestjyllands Efterskoles Ræk-ud-linje er vi rejst til Tyrkiet for at lytte til kristne, hvis rejse med Jesus har set anderledes ud end de fleste af vores.
Et kvarters gåtur fra kysten møder vi Zeynep og hendes mand. De byder os velkommen i deres kirke og giver os et kig ind i deres liv.
Zeynep er vokset op ved Sortehavskysten i Tyrkiet, et konservativt område, hvor hendes mor opdragede hende som muslim. Som barn elskede Zeynep at tale med Gud, men da hun blev fem år, skulle hun i moskeen for at lære Koranen. Zeynep, som ikke forstod arabisk, tænkte: “Hvordan skal jeg kommunikere med Gud, når han taler et sprog, jeg ikke kender?” Da hun som teenager oplevede et ødelæggende jordskælv i sin by, begyndte hun at tvivle på Guds godhed. “Men i vores kultur kan man ikke rigtig stille spørgsmål, så jeg holdt det for mig selv,” fortæller Zeynep.
“Hvis du er en kærlig Gud, så vis dig for mig.” – Zeynep
Naturen, blev det sted, hvor Zeynep senere fik øjnene op for Guds godhed. “Gud må være en god Gud, og han må elske mennesker, fordi alt, han har skabt, er perfekt,” tænkte hun og begyndte at bede: “Hvis du er en kærlig Gud, så vis dig for mig.”
Hun bad samme bøn hver dag i to år indtil en kristen mand, Musa, kom til den skole, hvor Zeynep underviste. Hun sagde: “Du er Musa og du er kristen? Jeg troede ikke, det var muligt for en tyrker at være kristen.” Musa fortalte, at Gud er en kærlig Gud, som elsker mennesker. Hun greb fat i hans arm og sagde: “Står det i din bog?”
Det førte til fem timer på en café, hvor de læste i Bibelen sammen. “Vi var helt færdige bagefter – men jeg følte, at jeg var så tørstig, og at nogen lige havde givet mig en stor flaske vand. Jeg var så begejstret og tænkte: ‘Det er det her, jeg har ledt efter.’,” fortæller Zeynep, mens hun kigger rundt på eleverne, der nysgerrigt følger med i hendes vidnesbyrd.
“Men så kom frygten. ‘Jeg kan ikke træffe denne beslutning om at følge Jesus,’ tænkte jeg. Jeg følte, at fjenden prøvede at stjæle de frø, der lige var plantet,” fortæller Zeynep.
“Det er en alternativ form for mission, kaldet datingmission. Det vil vi ikke anbefale til nogen – vi er en undtagelse.” – Zeynep
I samme periode begyndte nogle tanker at vende tilbage til hende: “Jeg havde ikke lyst til at leve. Jeg tænkte, det var nemmere at få det hele til at slutte.”
En dag, mens hun sad i sofaen og spiste solsikkekerner med sin mor, besluttede hun sig for at gøre det. Zeynep ville tage en masse stærk medicin, men pludselig fik hun en kerne galt i halsen. “I dette øjeblik begyndte jeg at tænke på, hvem der ventede på mig på den anden side,” fortæller Zeynep og fortsætter: “Så jeg spurgte: ‘Hvem er du? Jeg kommer, men hvem er du?’ Jeg hørte en hørbar stemme fra Gud sige: ‘Jeg ønsker, at du skal leve, for jeg har store planer for dit liv.’” I samme sekund fløj solsikkekernen ud af hendes mund.
“Det var et mirakel, og jeg følte Helligåndens nærvær så stærkt, at jeg ikke kunne rejse mig fra gulvet. Mens jeg lå der, traf jeg beslutningen om at følge Jesus,” fortæller Zeynep. Året efter blev hun gift med Musa, og sammen leder de nu en menighed på Tyrkiets vestkyst.
Zeynep kigger på Musa med et smil og siger: “Det er en alternativ form for mission, kaldet datingmission. Det vil vi ikke anbefale til nogen – vi er en undtagelse.” Eleverne griner, og vi takker for, at de åbent vil dele ud af deres liv.
