Dastan har tjent som menighedsplanter og præst i 25 år i fire byer, og for nogle år siden besøgte jeg ham i hans by, men i dag mødes vi her på teologiuddannelsen, og om aftenen hvor vi sidder på en café, spørger jeg ham, om han vil fortælle sin historie, og hvorfor han studerer teologi.
”Jeg er glad for at tjene i min præstegerning. Men vejen hertil har været lang og vanskelig”, siger Dastan.
En lille fejl – med store konsekvenser
Dastan kom til tro på Jesus i 1996 og følte et kald fra Gud til at tjene som præst og med kirkeplantning. Fire år senere blev han optaget på missionslinjen på en bibelskole i ni måneder. Bibelskolen var om formiddagen, og om eftermiddagen arbejdede han for at tjene penge til opholdet. Men ved indmeldelse på bibelskolen skete der en fejl, så han ikke blev registreret på listen og i systemet, som de andre studerende. Denne fejl skulle senere vise sig at få stor betydning for hans liv.
”Jeg var kun sytten år gammel, og min drøm var at tage til en by, hvor ingen havde forkyndt evangeliet og starte en kirke. Efter afslutningen af skoleforløbet skulle jeg ud i praktik i en kirke. Alle studerende blev sendt ud til forskellige byer og til andre lande, men mit navn blev ikke nævnt. Jeg bad inderligt både skolens dekan og rektor om at sende mig ud for at starte en kirke i en by, så de besluttede at sende mig i praktik til en lille by i et fjerntliggende bjergområde i landet. Ikke så lang tid efter, fik både skolens dekan og rektor et andet arbejde og rejste bort, og så var jeg glemt!”
”Den sommer ankom jeg til byen i bjergene. En lille by mellem smukke bjerge og en stille flod.
Her startede jeg med at fortælle mennesker om Jesus. En mand åbnede sit hus, så der startede jeg en lille huskirke, som voksede, og senere blev til flere huskirker i området”.
Alle i bjergbyen hørte om Jesus – fordi de kristne forkyndte med stor frimodighed
”Jeg boede i byen i to år, og det var både de bedste, men også sværeste år i mit liv, for pengene jeg havde med, brugte jeg på et par måneder, og arbejde kunne jeg ikke finde, så det var virkelig fra den ene dag til den næste for mig, og bede om penge ville jeg ikke”.
”I mellemtiden flyttede min mor til en anden by, og jeg fik ikke hendes nye telefonnummer. Hun forsøgte at finde mig, men ingen vidste, hvor jeg var, for jeg stod jo ikke registreret nogle steder, og den nye ledelse på bibelskolen havde ikke hørt om mig”.
”Så ingen vidste, hvor jeg var. Jeg var alene, overladt til mig selv, men Gud tog sig af mig, ligesom han sendte ravne til profeten Elias i Det Gamle Testamente!”.
”Folk kom med mad, inviterede mig til at spise, selv om jeg ikke spurgte, og nogle gange, når jeg kom hjem, stod der en stor bærepose fyldt med mad ved min dør, eller noget tøj hvor der lå en pengeseddel i lommen. Jo, jeg var nogle gange virkelig sulten, men jeg klarede den altid, og tøj og sko købte jeg ikke i to år”.
”Jeg sad ofte på en stor sten ved floden og takkede og priste Gud og bad for de nye kristne”
”Igennem denne svære tid blev min karakter formet, så jeg blev til den, jeg er i dag.
Det var der, jeg lærte at stole på Gud. Der, jeg lærte, at Gud aldrig svigter eller forlader. I de to år fik jeg styrket mit bønsliv og troen på Guds forsorg, og lærte kun at håbe på Gud”.
”Jeg sad ofte på en stor sten ved floden og takkede og priste Gud og bad for de nye kristne og tænkte: `hvis jeg bare havde fået en bedre bibeluddannelse, så havde det været langt bedre for kirken, for jeg er ikke i stand til at udruste dem godt nok´. Det har jeg så omsider fået, selv om der skulle gå mange år”, siger Dastan med et smil.
”To år efter jeg først ankom til byen, hørte en kirke fra en anden by om mig og sendte en præst til at tjene i bjergbyen, og de betalte også min hjemrejse. Men da havde alle i bjergbyen også hørt om frelsen i Jesus, for de nye kristne og jeg forkyndte med stor frimodig for mennesker”.
”Da jeg fandt frem til min mors adresse, var gensynsglæden stor hos os begge. Det er en dag, jeg aldrig glemmer!”.
”Det ville selvfølgeligt have været ideelt, hvis jeg havde haft en teologisk uddannelse dengang, jeg rejste til bjergbyen, men sådan var det ikke”
”I 2015 fik jeg omsider mulighed for at starte på teologisk uddannelse (med støtte fra Dansk Europamissions givere og forbedere, red.). Det var et stort ønske, som gik i opfyldelse for mig, for jeg havde jo aldrig fået mere end min korte bibelskoleuddannelse, og der gik vi slet ikke i dybden med skriften.
På den teologiske uddannelse fik jeg en systematisk gennemgang og teologisk forståelse af Bibelen. Jeg lærte blandt andet kirkehistorie, udlægning af Bibelen, homiletik, apologetik, og bibelfortolkning ind i vores kulturkontekst, hvilket alt sammen er vigtigt for at kunne udruste kirken godt. I 2019 fik jeg en så bachelorgrad i praktisk teologi, som jeg har brugt i min forkyndelse, og til at undervise studerende på teologisk diplomuddannelse”.
Hvorfor startede du på teologisk kandidatuddannelse Dastan, og hvad ønsker du at bruge uddannelsen til?
”I 2023 begyndte jeg på kandidatuddannelsen, fordi jeg havde et stort ønsker om at kunne undervise og udruste nye præster, der læser teologi på bacheloruddannelsen. Med en bachelorgrad kan man undervise nye præster på den kortere teologiske diplomuddannelse. Det er godt, for der er brug for flere præster i vores land, som får en god uddannelse”.
”Det ville selvfølgeligt have været ideelt, hvis jeg havde haft en teologisk uddannelse, dengang jeg rejste til bjergbyen, men sådan var det ikke. Gud var dog trofast og brugte mig alligevel med det jeg havde, og det var deroppe i bjergene, at jeg lærte at stole på Gud”.
