Det er efterår, og jeg er i en by i Centralasien for at besøge konvertitkristne, som Dansk Europamission støtter og samarbejder med.
I dag skal jeg og en ven møde Rashid, og da vi har hilst på hinanden, sætter vi os ved et bord, drikker lidt te og snakker: ”Vil du fortælle din historie Rashid?” spørger jeg.
”Ja med glæde! Helt fra min barndom blev jeg oplært i Koranen. Min far læste fra Koranen hver morgen, efter det første bønnekald lød fra moskeen. Hver fredag gik jeg med ham i moskeen til fredagsbøn. Vi sad altid oppe foran i moskeen, fordi min far var en kendt person i byen, og folk agtede ham højt”.
”I min fars øjne, var frasigelse af islam det ultimative forræderi”
”Da jeg var 14 år gammel, fortalte min morbror os en dag, at han var blevet kristen!
Det kom som et kæmpe chok, og det vakte også vrede hos mange i familien. Men han holdt fast i Jesus og fortsatte med at komme i kirken på trods af modstanden og forfølgelsen fra familie og venner”.
”I vores familie blev min morbror diskuteret hver dag, og min far var meget oprørt. Det var som om, der var sprunget en bombe i vores hus, sådan føltes det! I min fars øjne var frasigelse af islam det ultimative forræderi af både Allah og Koranen, og så var det også en skam, som min morbror havde påført hele sin familie!
”To år efter skete der pludseligt noget endnu mere forfærdeligt! Min egen søster blev også kristen og begyndte at komme i den samme kirke!
Nu blev jeg også vred og råbte og slog hende, når jeg var allermest hidsig!
’Det er en pest som spreder sig, en sygdom som har ramt vores familie!’ sagde jeg, og min far sagde så vredt: ”jeg er overbevist om, at det ikke kun er en sygdom, men en sammensværgelse imod os, som Satan har skabt!”.
Rashid fortsætter: ”Jeg var meget oprørt og fik endda meget mørke tanker! Men jeg besindede mig, og besluttede i stedet at gå hen i kirken og fortælle dem min ærlige mening, og hvor forkert og ødelæggende denne falske kristne lære var, og at de skulle holde op med at forføre rettroende muslimer!”
De konvertitkristnes svar overraskede mig, fordi de kendte Koranen og islamisk lære lige så godt som mig!
”Jeg kom til at snakke med nogle konvertitkristne, og deres svar overraskede mig, fordi de faktisk kunne svare på mine spørgsmål! Dette skyldtes, at de havde muslimsk baggrund, og derfor kendte de Koranen og den islamiske lære lige så godt som mig. Så derfor faldt mange af mine argumenter til jorden”.
”Det, som faktisk forundrede mig mest, var at jeg følte, at de havde noget, som jeg ikke havde! Jeg forstod dog ikke, hvad det var, som var så særligt ved dem. Det var først, da jeg selv mødte Jesus, at jeg forstod, at det var fordi, de havde ham i deres liv!”.
”Hvornår tog du så imod Jesus, Rashid?” spørger jeg.
”Der gik faktisk hele to år, før jeg endelig tog imod Jesus. Jeg er jo ikke sådan en, som bare lige giver sig!” smiler han, men siger så alvorligt: ”faktisk måtte det stå klart for mig først, at Gud virkelig var den Gud som Bibelen hævder, at han er. Derfor begyndte jeg at læse i Bibelen, og sammenlignede den med Koranen, og efter noget tid begyndte jeg at komme til møder i husgrupper og i kirken. Men Gud gav mig den tid, jeg havde brug for, og der var mange, som bad for mig. Men så en dag blev jeg involveret i et slemt færdselsuheld, hvor jeg nær havde mistet livet, men jeg fik ikke en skramme! Den samme dag besluttede jeg mig for at give mit liv til Jesus”, smiler Rashid.
”Min far var jo en brændende muslim, og jeg var blevet en brændende kristen, så det slog gnister imellem os”
”Hvordan var dit nye live så som kristen, Rashid?”.
”Det var fantastisk, at Jesus nu var i mit liv, og det fyldte næsten alt, men faktisk måtte jeg rejse til Rusland næsten lige efter jeg var kommet til tro, for at tjene penge som migrantarbejder. Men det gjorde så også, at jeg undgik forfølgelse fra min egen familie, for min far var helt ude af sig selv, fordi hans søn, som han havde oplært i islam, nu var blevet kristen, og resten af familien var også meget vrede”.
”Hvad skete der, så da du kom tilbage fra Rusland?”, spørger jeg.
”Min far var jo en brændende muslim, og jeg var blevet en brændende kristen, så det slog gnister imellem os. Min farbror var lige blevet indsat som imam, og han og familien var også vrede! Det var ikke en let tid”, sukker Rashid. ”Men Gud gav mig styrke”, smiler han.
”Guds lys skinnede igennem mig, og ind i min familie”
”Men faktisk har vi altid haft diskussioner i vores familie om tro, fordi min far var sunnimuslim, og min mor var shiamuslim, men da jeg blev kristen, så glemte de helt at diskutere!”, griner Rashid.
”Men hvad angår min far, så skinnede Guds lys igennem mig, og ind i min familie, så min mor blev kristen. Min far har dog ikke taget imod Jesus endnu, så jeg beder stadig for ham!”.
Rashid fortsætter: ”Da jeg havde været kristen i nogle år og var blevet grundfæstet og mere moden som kristen, rejse jeg til Tyrkiet i to år som migrantarbejder, og mens jeg var der, kom jeg i en kirke i Istanbul. Hver uge gik jeg hen i moskeen, hvor en af mine gamle venner arbejdede som imam. Han er nu en meget kendt imam, og jeg snakkede meget med ham og hans disciple om Jesus, og nogle af dem begyndte at komme i den huskirke, vi kom i”.
Myndighederne ville sætte mig 16 år i fængsel for mission!
”Da mit tyrkiske visum løb ud, kom jeg her tilbage til min hjemby og begyndte at fortælle muslimer om Jesus. Det er nu nogle år siden jeg kom hjem, og jeg har vidnet for mange muslimer i den tid, men for nogle måneder siden arresterede myndighederne mig og anklagede mig for proselytisme! Myndighederne ville sætte mig 16 år i fængsel for mission!
”Hvad havde du gjort, Rashid?”, spørger jeg.
”Jeg var gået ind i en moske, fordi en gammel ven, som er imam, havde bedt mig om at komme. Det samme gjorde jeg jo i Istanbul! Men her var der var nogle, som ikke brød sig om det, og så meldte de mig til myndighederne”.
”Det var en svær tid under retssagen, men præsten og kirken hjalp mig meget, og Gud svarede på vores bøn og gav mig nåde, og jeg slap med at betale en stor bøde!”.
”Hvor stor var bøden, Rashid?”
Rashid er stille lidt, så svarer han: ”Det kostede mig min lejlighed! Men så droppede myndighederne også anklagerne imod mig for proselytisme, og jeg undgik at komme i fængsel sammen med islamister og terrorister!”.
”Jeg oplevede mine kristne søskendes kærlighed til mig som aldrig før!”
Jeg tænker mig lidt om, før jeg spørger ham: ”Har du lært noget af alt det, Rashid?”
Rashid tænker sig om og svarer så: ”Ja, jeg har lært flere ting synes jeg! For det første at stole på Gud igennem mine trængsler, og så har jeg også lært, at det er vigtigt både at have frimodighed og visdom som evangelist. Det sidste havde jeg dog ikke nok af!”.
Han tøver lidt, før han fortsætter: ”Og så har jeg også lært, at uden min kirke, så står jeg svagt! Ja, jeg oplevede mine kristne søskendes kærlighed til mig som aldrig før!”
Han holder en kort pause og siger så: ”Det bevæger mig! Både deres kærlighed, men også Guds kærlighed og nåde til mig”, siger han stille, og slutter: ”Min brand for at fortælle andre om Jesus har jeg ikke mistet, men i fremtiden kommer jeg til at gøre det på en lidt anden måde!”, smiler han.
Rashid tjener i dag i kirken, som Dansk Europamissions forbedere og givere støtter gennem projekt Poser med håb og teologisk uddannelse til præster og ledere.
