”Det første min datter spurgte om, da hun vågnede var: ”Mor, hvor er min hånd?”. Den var følelsesløs. En metaldel fra bombens kerne havde ramt hende i skulderen og ødelagt nerverne i hendes højre arm.” – Anila, mor til offer for selvmordsangreb.
“Tidligere denne påskesøndag i 2019 havde jeg sat min 8-årige datter af i kirken for selv at køre på arbejde på en tekstilfabrik. Jeg havde kun lige nået at finde stof til kjolen og gøre symaskinen klar, da telefonen ringede. Der havde været et terrorangreb i kirken. Jeg blev mødt af et larmende kaos foran kirken og blod, der flød overalt i kirkebygningen. Jeg besvimede. Inden jeg nåede at se mig om, lå jeg på min venindes sofa. Jeg vidste ikke, om jeg havde mistet endnu en af mine kære”, fortæller Anila til mig, da jeg i efteråret besøgte hende i Sri Lanka sammen med et team fra Dansk Europamission.
”Hele dagen gik jeg rundt om mig selv i frygt og panik. Først da det blev aften, fik jeg besked om, at min datter var på hospitalet. Jeg tog derhen og fik den glædelige besked, at hun var i live. Metaldelen fra bomben havde ramt hendes højre arm, så hun havde mistet førlighed og bevægelse i den. Men efter 5 operationer og fysioterapi, er hun i dag kun uden bevægelse fra håndleddet og ned.”
“Min datter har været stærk og sej gennem det hele og har aldrig givet op ”, fortæller Anila. ”Før angrebet skrev hun med sin højre hånd, men i dag skriver hun perfekt med sin venstre. Hun har endda bestået en test så flot, at hun er kommet ind på en skole kun for de bedste elever.”
”Før var jeg en stærk hinduist”
Da datteren var 3,5 år gammel, mistede Anila sin mand. På det tidspunkt havde hun ingen indtægt og måtte bo hos sin afdøde mands familie. I den tid oplevede familien noget forunderligt. Mandens ældste søster led af nyreproblemer, men hun blev helbredt, da hun opsøgte en præst i kirken. Hun havde også fået at vide, at hun aldrig vil kunne få børn. Men efter at være kommet til tro på Jesus, blev hun gravid og fødte et barn. Anila blev derfor opmuntret til at opsøge den kristne kirke, og hun gik fra at være en stærk hinduist til at tro på Jesus.
Anila fik en symaskine
Efter terrorangrebet 2019 begyndte Anila at lede efter et job, der tillod hende at arbejde fra hjemmet, så hun samtidig kunne give sin datter alt den hjælp, hun behøvede. Takket være Dansk Europamissions givere kunne hun få en symaskine og starte sin egen lille forretning.
Jeg sidder med Anila og hendes datter i deres lille systue, da Anila rejser sig og går hen til den røde reol i hjørnet, som er fyldt med tøj. Hun tager den ene kjole i farverigt mønster efter den anden, folder den ud og viser mig den stolt. Hun oplever succes og har flere kunder, som køber tøj af hende. Hun fortæller også, at hun indimellem får muligheden for at snakke med sine kunder om evangeliet og, hvad Gud har gjort for hende.
Anila giver Gud æren for det sted hun og hendes datter er i dag
”Uden Guds nåde ville det ikke være muligt. Hvis ikke jeg kendte Gud, er jeg ikke engang sikker på, at jeg ville være her.” – Anila
“Der har været udfordringer i mit liv, men jeg tvivler ikke på Guds nåde mod mig. Han tager sig af mig og giver mig, hvad jeg behøver,” fortæller Anila, mens hun smilende kigger på sin datter.
Jeg spørger hende, om angrebet har givet hende og datteren en frygt for at komme i kirken? Hun svarer, at hun ikke er bange. Hun stoler på Guds nåde. Efter terrorangrebet har kirken bygget en kirke med plads til 2000, dobbelt så mange, som der var plads til før. Her oplever menigheden nye, som kommer til tro, bl.a. ved at syge med hinduistisk baggrund søger forbøn i kirken.
