Præsten Gunadasa er en af modtagerne af hjælpen. Han fik uddannelse i økonomistyring, som senere hjalp ham til at starte egen konfekturevirksomhed.
Ligesom Gunadasa kommer præsterne typisk fra fattige og marginaliserede baggrunde. Deres indtægt er i høj grad afhængige af menighedsmedlemmernes bidrag. Men som følge af nedlukninger under corona-pandemien og økonomisk krise i landet, der har ført til at fattigdomsraten det sidste år er fordoblet, har præsternes indtægter været usikre. ”Menigheden blev hårdt ramt, da mange mistede deres indkomst. Krisen påvirkede også kirkegangen, da mange ikke havde råd til transport til kirken. Det var svært for mig at dække min families væsentligste behov”, fortæller Gunadasa.
Læs også: Præsten Premakanthan fik hjælp til selvhjælp, da covid-19 fjernede hans indtægtsgrundlag
Hjælpen til præsterne er derfor afgørende for at skabe levedygtige menigheder – og derudover bidrager initiativet til større accept af kirken i lokalsamfundet.
Der er adskillige eksempler på, at præster udsættes for diskrimination og at kirkerne er uønskede i et samfund, hvor buddhisme er hovedreligionen. Senest blev en gudstjeneste i en kirke i Kalutara-distriktet i det vestlige Sri lanka i februar afbrudt af politibetjente, efter at buddhistiske munke havde indgivet en klage om, at gudstjenesten blev udført ulovligt. Munkene var imod, at der blev afholdt gudstjeneste i en overvejende buddhistisk by, og senere blev præstens hus omringet af munke og landsbybeboere, der udstedte trusler om, at han ikke måtte afholde gudstjenester for andre end sin egen familie.
Dansk Europamissions samarbejdspartner beretter om, at kirker, der før blev udsat for diskrimination, på baggrund af hjælpen er blevet accepteret af samfundet, da initiativet bidrager til flere arbejdspladser og produktion af værdifulde varer til landsbyen.
”Jeg er jer evigt taknemmelig for at give mig denne mulighed og støtte min trosrejse. Tak, og Gud velsigne jer”, ønsker Gunadasa.
