Sri Lanka

Hjælp til selvhjælp til nødlidende kristne

Præsten Premakanthan fik hjælp til selvhjælp, da covid-19 fjernede hans indtægtsgrundlag

Af Redaktionen

Del artikel

Premakanthan har fået hjælp til selv at kunne tjene penge gennem landbrug, så han kan forsørge sig selv og sin familie.

Jeg hedder Premakanthan. Jeg er født i Ragala i det centrale højland. Min kone hedder Rojini. Sammen har vi to børn. Jeg er pastor og arbejder med at udbrede det glade budskab om Jesus Kristus. Vi tjener i en lille landsby med utroligt dårlig infrastruktur, og det kan være en udfordring at komme rundt. Der er omkring 65 medlemmer i vores kirke, fra 15 familier. De er primært landarbejdere, arbejdere på teplantager og daglejere. 

Målet for vores tjeneste er ikke blot at opbygge de troende, så de vokser åndeligt, men også at hjælpe dem med at udvikle og forbedre deres levestandard. Vi håber på at kunne gøre det ved at hjælpe deres børn med bedre uddannelse, såvel som at forbedre familiernes økonomi. 

Premakanthan fortæller, at han var under en forbandelse

Før dette var mine forældre og jeg praktiserende hinduer. Før vi blev frelst, levede vi under en forbandelse med synd, konstante problemer og endda gæld. Selvom vi ejede et stykke land, der kunne have været brugt til landbrug, var vi ikke i stand til selv at dyrke det, og var derfor nødt til at leje det ud til andre. Det var vores forbandelse. Den blev forvandlet til en velsignelse, da vi lærte Jesus Kristus at kende som vores frelser og valgte at tage imod ham.

Covid-19 ramte hårdt

Efter mange år, stødte vi på udfordringer på grund af coronaen, ændringer i vejret, og vi havde økonomiske problemer i det seneste år og året før det. Vi mistede vores indtægtsgrundlag på grund af det. Dette har påvirket min familie voldsomt. Det skabte en situation, hvor vi ikke engang havde råd til at betale for vores børns skolegang og dække familiens daglige behov. Vores tjeneste har også lidt meget under det.

Dansk Europamissions givere hjælper

Den økonomiske støtte, som vi har modtaget, har hjulpet os til at få en indtægt ved at beskæftige os med landbrug. Derudover har den undervisning vi har modtaget i investering været en velsignelse for os og vores tjeneste. Vi er virkelig taknemmelige for den hjælp, slutter Premakanthan.

Forfølgelse og hjælp til forfulgte kristne i Sri Lanka

Efter selvmordangrebene ved tre kirker i påsken 2019 er forfølgelsen fortsat, men kun med få voldelige udtryk. Der er flere eksempler på trusler og diskrimination mod kristne. Embedsmænd forsøger i flere tilfælde at tvinge kirker til at registrere sig, selvom ingen lov kræver dette. Embedsmændene insisterer dog, og der er eksempler på, at kirker lukkes. Hindunationalismen er i vækst, særligt i den nordlige og østlige del af landet, hvilket har medført intimidering og angreb på kristne.

Covid-19 har ramt Sri Lanka meget hårdt. Særligt mennesker, der i forvejen var fattige, er kommet i store vanskeligheder. Dansk Europamissions givere sikrer, at de får nødhjælp samt hjælp til selvhjælp, så de kan blive selvforsynende. Hjertelig tak for støtten.

Støt