Jeg fanger ukraineren Sergej på telefonen. Han er i fuld gang med at koordinere det nødhjælpsarbejde, som Dansk Europamissions givere støtter.
Hvordan er situationen lige nu?
I Ukraine er behovet for mad og husly enormt. Der er eksempler på, at flere familier bor sammen på blot ét værelse, hvor der også er handicappede og ældre. Historierne er forskellige, men fælles er, at mennesker flygter for deres liv.
Samtidig med at mit hjerte bliver knust over nøden, bliver mit hjerte varmet af at se, hvordan kirken hjælper udsatte. Jeg har netop set, hvordan kristne i Ukraine åbner deres hjem. En familie flyttede selv ud af deres hus og lånte det gratis til flere familier, 12-15 mennesker i alt, fra Mariupol. Jeg ser, hvordan folk har omsorg for hinanden.
Da du ringede den anden dag, var vi et sted, hvor frivillige ukrainske kristne uddeler mad med støtte fra Dansk Europamissions givere. Kristne ledere har organiseret et stort maddistributionscenter, hvor der pakkes hundredvis af madpakker til familier. De frivillige har selv behov, men de hjælper andre.
Hvem får nødhjælp?
Vi uddeler mad til de mennesker, der har størst behov. Folk er meget taknemmelige for hjælpen, og det er vanskeligt at tale om, uden at blive berørt. Kristne hjælper i Jesu navn og deler Bibelens ord som bringer trøst til dem, der sørger.
Vi udfører projektet i netværk med lokale kirker, og vi har således stor viden om lokale forhold og hvem, der har størst behov for hjælp.
Hvad betyder det for kirkens rolle i lokalsamfundet, at den tjener de udsatte?
Kirken bringer i denne tid håb i lokalsamfundene. Nogle kirker er endda blevet fysiske tilflugtssteder, hvor internt fordrevne søger ophold. Men også åndeligt set bringer kirkerne håb. Præsterne kan bringe åndelig trøst til mennesker. Midt i en utrolig tragedie er kirken blevet meget mere relevant, end den er i tider med fred og fremgang. Kirken bliver kendt for at være en sand kirke, for at være Jesu hænder og fødder midt i en krisetid.
Ukraine er det postkommunistiske land, der har udsendt flest missionærer siden 1991. Der er ukrainske missionærer, der har plantet kirker i Afrika, Indien, Kina og i Centralasien.
At se unge, se hvordan de giver al deres fritid, al deres energi til at hjælpe flygtninge – det er overvældende.
Søger folk Gud mere nu end I fredstid?
Ja. Særligt i den vestlige del af Ukraine. Kirkerne er overfyldte i denne tid. Behovet for Det Nye Testamente er langt større nu end for nogen anden litteratur. Vores trykkeri i Lutsk kan ikke følge med behovet.
Med hver madpakke uddeles der en børnebibel og nyt testamente. Folk finder trøst og bliver mere trygge med disse bøger. De ukrainske samfund har i forvejen en lang kristen tradition. Mange tror, at blot det at have en Bibel fører dem tættere på Gud. Mange kan Fadervor udenad. Jeg ved ikke hvor mange, men der er mennesker der i denne tid tager imod Jesus som deres personlige frelser.
Er der mange der beder?
Absolut. Bønnen er stedet, hvor mennesket åndeligt flygter til og søger hvile hos Gud. Folk beder om fred, for dem, der har mistet deres kære, og for familiemedlemmer, der er flygtet til andre lande.
Er den ukrainske kirke engageret i mission?
Ukraine er et bibelbælte blandt de lande, der var en del af Sovjetunionen. Og kirken er blevet stærkere siden kommunismens sammenbrud.
Ukraine er det postkommunistiske land, der har udsendt flest missionærer siden 1991. Der er ukrainske missionærer, der har plantet kirker i Afrika, Indien, Kina og i Centralasien. Der er ukrainske, messianske jøder i Israel.
I Polen er der pt. over to millioner ukrainske flygtninge, hvor nogle er til berigelse for det lokale kirkeliv. Jeg besøgte en polsk kirke i sidste uge. Før havde den 70 medlemmer, nu er der 500 til gudstjeneste.
Der er udstrakt tros- og religionsfrihed i Ukraine, med undtagelse af de områder, som russerne overtog. Derfor er folk bange. Hvis Rusland indtager Ukraine, kan det få konsekvenser for trosfriheden.
