Det er i år 10 år siden, at borgerkrigen i Syrien brød ud. Ved det arabiske forår i 2011 demonstrerede mange syrere mod regimet og kaldte på demokratiske reformer. De folkelige protester var drevet af et håb om en lysere fremtid med større medindflydelse og en højere levestandard. Protesterne voksede til en opstand, der blev besvaret med vold fra regimet, og en blodig borgerkrig opstod, der sidenhen i høj grad har udviklet sig til en regional og global proxykrig, hvor særligt Iran, Rusland og Tyrkiet har spillet en rolle.
I dag, 10 år senere, er krigen endnu ikke ovre, da der fortsat er lommer med konflikt, fortæller projektlederen for Syrien mig til et videomøde.
”Store dele af landet er igen under Assad-regimets kontrol. Dog er Idlib-regionenbesat område ligesom at det nordøstlige Syrien er ustabilt.Det største problem lige nu er den humanitære katastrofe Syrien befinder sig i, som er skabt på baggrund af årelange kampe, der har ført til et massivt økonomisk kollaps i landet.”
Håbet, der var drivkraften bag protesterne, er i dag blevet afløst af en håbløshed blandt syrerne, der nu kæmper for de daglige basale nødvendigheder. Ifølge FN står flere end seks millioner syrere over for akut fødevareusikkerhed.
Økonomisk kollaps
”Syrien oplevede i sommeren 2020 en hyperinflation, hvor den syriske valuta steg eksplosivt. Fra den ene dag til den anden kostede grøntsager en fjerdedel af en månedsløn. Mange familier er fortsat sat under et massivt pres på baggrund af den ringe købekraft, ligesom at importerede varer, som landet lige nu er så afhængige af, er vanskelige at skaffe.”
”Det økonomiske kollaps skyldes et udhulet syrisk statsbudget, som følge af mange års krig som yderligere er sat under pres af coronapandemien. Yderligere er sanktionerne mod Syrien blevet strammet som følge af de såkaldte Cæsar-sanktioner, som blev indført af USA i juni, hvormed regimet får sværere ved at sende penge ind og ud af landet. Sanktionerne har til formål at presse Assad-regimet tilbage til de FN-ledede forhandlinger, men rammer også civilbefolkningen på den måde, at landet vanskeligt kan genopbygges uden hjælp udefra, og befolkningen derfor fastholdes i fattigdom, så længe regimet ikke ønsker at samarbejde.”
Kvinder er efterladt i Syrien
Ifølge FN’s flygtningeorganisation er 11 mio. syrere tvunget på flugt fra deres hjem siden 2011. 6 mio. er internt fordrevne i Syrien.
Vor samarbejdspartner fortæller, at særligt unge mænd flygter: ”De frygter at blive værget til krig af enten regimet eller en oprørsgruppe. Dette skaber en demografisk skævhed, og nogle siger, atder i Aleppo eksempelvis kun er én mand pr. 7 kvinder.Ifølge syrisk kultur arbejder kvinder typisk ikke efter at have stiftet familie, og når mange mænd er flygtet, er store dele af den indkomstgenererende del af befolkningen væk og efterlader kvinder, børn og syge i en desperat situation”, slutter projektlederen.
Nødhjælp til Syrien
- Nødhjælpen er covid-19-fokuseret. Der uddeles masker og desinfektionsmiddel for at begrænse smitten.
- Kristne og andre udsatte tildeles nødhjælp i form af mad, medicin, varme tæpper, varmeovne og petroleum.
- Nødhjælpen distribueres af kristne i Syrien.
- Det er anslået at 500.000 mennesker har mistet livet under borgerkrigen i Syrien.
