Kostya –etdæknævn, som vi bruger af sikkerhedsmæssige årsager – er 18 år gammel og bor i Kasakhstan sammen med sin mor, far og tre brødre. Hans far er præst for en større kirke i Kasakhstan. Kostyahar netop afsluttet12.klasse – det som i Danmark ville svare til 2.g. Han er meget musikalsk og har et ønske om at komme på konservatoriet inden for de kommende år. Hansspeciale er saxofon, men han spiller også en masse andre instrumenter.
Har du været kristen hele dit liv?
–Ja, jeg er vokset op i en kristen familie med meget fokus på Bibelen. Jeg elsker kirken, og jeg elsker at være med til at lovsynge Gud.Jeg var kun seks år gammel, da jeg blev grebet af en inderlig iver for at lære Guds ord – Bibelen – at kende. Ikke en børnebibel eller noget andet. Jeg ville læse den rigtige bibel. Jeg forstod ikke meget af det, jeg læste dengang, men lysten var der – og har været der lige siden.
Har du oplevet nogen form for hetz i skolen?
–Ikke meget. Mine kammerater virker til at forstå, at jeg tager min tro seriøst, og de respekterer mig for det. Jeg er måske heller ikke den, der bare farer ud og fortæller alle, at jeg er kristen. Men de kan se det på mig.Dog havde jeg en dårlig oplevelse i de første år af skoletiden. En af mine kammerater ville gerne vide mere om min tro, så jeg gav ham et Ny Testamente. Uheldigvis så min kommunistiske klasselærer det og blev utroligt vred. Han råbte i klassen, at det var forbudt at bringe religiøsitet ind i landet og mange andre ting. Efter dette var han streng mod mig i alle timer, selvom jeg blot var syvår gammel.
Hvordan er det på universitet? Mærker du det også der?
–Slet ikke på samme måde. Som jeg nævnte før, har mine venner accepteret mig, selvom jeg er kristen. Der er selvfølgelig nogle af dem,derser skævt tilmig, men det kommer ikke til udtryk via bank eller lignende.
Evangeliserer du så på studiet?
–Ja, dét gør jeg! Dog ikke råbende eller noget vildt, men ved at være barmhjertig og en god tjener. Og selvfølgelig også ved samtaler. Men jeg forsøger ikke at skræmme folk væk fra Jesus ved at være alt for udfarende.
Har I oplevet forfølgelse andre steder?
–I kirken har vi oplevet chikane under og efter gudstjenesterne, men det er okay. Jesus har sagt:”de har forfulgt mig, og de vil forfølge jer.” Så vi holder hovedet højt, når noget sker, og vi stoler på, at Jesus har styr på situationen.
Hvad har været det vigtigste i forhold til at holde ud i troen på Jesus?
–For at være ærlig, så har jeg aldrig tænkt på et liv uden Jesus. Det betyder for meget for mig, og jeg har læst i Bibelen i så mange år, at jeg ikke kan forestille mig en anden sandhed end den, Gud har åbenbaret. Men jeg har stået overfor musikalske tilbud, som kunne have gjort, at jeg havde tjent mange penge i dag – og havde jeg sagt ja til det, havde jeg nok ikke været Jesu discipel i dag.
Du nævnte tidligere, at du gerne vil på konservatoriet. Hvad kunne du tænke dig at bruge det til?
–Jeg vil gerne være lovsangsleder. Enten i den kirke jeg altid er kommet i eller en anden kirke i Kasakhstan. Jeg vil gerne tilbede Jesus, for jeg elsker det og elsker ham.Jeg har overvejet at skrive mine egne lovsange, men det kræver en masse papirarbejde og tilladelser fra staten, så det er måske for meget bøvl. Til gengældhar jeg tænkt på at sætte ny tekst på flere popsange for at gøre det attraktivt og nemt for nye. Mission er jo noget, vi skal, og derfor må vi se, om vi gør det godt nok, slutter Kostya.
Tusind tak til jer, derstøtter den kristne kirke i Kasakhstan.