Belal er en 40-årig landmand, som har haft stor glæde af et regnvandsopsamlingsanslæg, som han har fået med støtte fra Dansk Europamissions givere. På sin egen jord dyrker han afgrøder for at forsørge sin familie. Det overskydende sælger han på markedet. På den måde tjener han lidt over 600 kr. om måneden. Han bor sammen med sin gravide kone, to døtre og en søn. Hans gamle mor bor også hos dem. Da Belal arbejder i marken hele dagen, måtte hans kone tidligere hente det vand, familien havde brug for – men brønden er langt fra deres hjem, og da hun var gravid, var turen derud blevet meget vanskelig for hende. Nogle af nabofamilierne havde et anlæg til opsamling af regnvand og slap derfor for turene til brønden. I vandtanken filtreres og opsamles vandet, så det kan drikkes og bruges til madlavning og vask – hvilket i øvrigt medvirker til at forebygge coronasmitte. En dag blev Belals kone meget frustreret over situationen og flyttede over i sin fars hus. Hun fortalte sin mand, at hun ikke ville flytte hjem igen, før han også havde købt en vandtank. Hvis ikke han ville dét, skulle han lade sig skille fra hende. Belal vidste ikke, hvad han skulle gøre. En vandtank var så dyr, at han i næsten to måneder ikke ville kunne brødføde familien. Han bad indtrængende Gud om hjælp.
Kort tid senere ankom vores samarbejdspartners hold til landsbyen, og Belal fik nys om projektet. Mens holdet talte med landsbyens leder, forlod Belal sit landbrug og skyndte sig hen for at møde dem. Da han kom frem, begyndte han straks at fortælle sin historie og om, hvordan hans kone ville forlade ham, hvis ikke han skaffede hende en vandtank. Landsbyens leder bekræftede Belals ord, og holdet tog med hen og besøgte ham for at få verificeret behovet for en vandtank. Snart blev anlægget installeret, og Belal var meget taknemmelig for, at hans familie nu kunne forblive sammen. Hans kone vendte hjem igen, og nødhjælpsholdet fortæller, at de begge var meget glade.
Kurven med mad gav os håb
Najat er en anden af de mange, som har fået glæde af nødhjælpen. Hun er gift og har tre sønner samt to døtre. Hun fortæller: ”Mens min mand arbejdede i Saudi Arabien, var vores hverdag stabil, selvom vi var fuldstændig afhængige af det, han sendte til os. Men da min mand for mere end tre år siden mistede sit job og rejste tilbage til Yemen, blev vores liv mere vanskeligt. Af og til arbejder han som vagt, men hans løn slår ikke til. Jeg hjælper ham ved at gå rundt til folks huse og sælge tøj, og jeg sparer så godt jeg kan for at dække vores husholdningsudgifter og udgifter til børnene og deres skolegang. Det betød meget for os at modtage kurven med mad. Den repræsenterede håb midt i en tid med prisstigninger og arbejdsløshed. Vi ønsker at takke den, som gav os maden.
En stor tak til alle der bidrager til dette vigtige projekt.
