Hans bror, Andrey Serin siger, at ”Tohar blev løsladt i stilhed, hvilket var en overraskelse for ham og os, og der var ingen til at møde ham uden for fængslet, da han blev løsladt.”
Han blev idømt 10 års fængsel i marts 2010 på falske anklager om narkotika, som medlemmerne af hans kirke insisterer på er fabrikerede. Appeller mod dommen i Højesteret blev afvist.
En lokal kristen, Gleb Serin, fortalte Forum 18, at ”Tohar blev tildelt amnesti for sin gode opførsel, og fordi han allerede havde afsonet mere end halvdelen af sin fængselsstraf”.
Løsladt, men ikke frikendt – ligesom som pastor Nurliev og Kasjkumbajev
De usbekiske myndigheders behandling af Tohar Haydarov minder meget om de turkmenske myndigheders behandling af konvertit og samvittighedsfange, pastor Ilmurad Nurliev , samt de kasakhiske myndigheders behandling af konvertit og samvittighedsfange pastor Kasjkumbajev . Begge blev løsladt før tid, i henholdsvis 2012 og 2014, men blev ikke frikendt. Ifølge retssystemet var de således stadig skyldige og skulle opfylde en række betingelser efter deres løsladelse, eksempelvis måtte de ikke rejse uden for deres region.
Læs: Breaking: Konvertitten Kasjkumbajev løsladt – men dømt skyldig…
Læs: Pastor Ilmurad: Breve vidste mig at jeg ikke var glemt
Tohars bror Andrey Serin bemærker, at det endnu ikke vides, hvilke betingelser, der vil blive knyttet til hans løsladelse, da det endnu ikke er blevet indskrevet i hans nye internationale pas. ”Man han fik mundtligt at vide, da han blev løsladt, at han ikke skulle rode sig ud i noget og komme i fængsel igen”, tilføjede Serin. ”Vi vil vente og se, efter han får sit pas”. Lokale kristne siger, at ”holdningen til kristne i Usbekistan er uændret. Derfor er det muligt, at Tohar vil opleve problemer. Vi vil fortsat bede for Tohar”.
Tak til alle der har skrevet til Tohar
Hjertelig tak til alle der har skrevet opmuntrende breve til Tohar. ”Gud hører de mange kristnes bønner”, udtalte lokale kristne. ”Vi er taknemmelige for alle, der har bedt for ham og har sendt ham breve, mens han var i fængsel”.
Udover at opmuntre Tohar viste brevene myndighederne, at mange mennesker ud over verden kendte Tohar, og det kan have været medvirkende til at han i fængslet blev fritaget for at udføre belastende fysisk arbejde – og nu, glædeligvis, blev løsladt før tid.
Lad os fortsat bede for Tohar, nu hvor han er ude i de fri, at han psykisk må komme sig over fængslingen og få en god normal hverdag.