På turen mødte vi mange spændende mennesker og hørte adskillelige utrolige vidnesbyrd. Det er opmuntrende at høre, hvordan Gud griber konkret ind i menneskers liv. Det er en almægtig og virkelig Gud, vi tror på. Vi mødte også en forbilledlig gæstfrihed og taknemmelighed, når vi kom med bibler, selvom vi var flere timer forsinket. Langt fra alt er dog fryd og gammen for de kristne i Sri Lanka. Mange udsættes for forfølgelse; særligt hvis kirkerne har missionerende aktiviteter. Modstanden stopper dog ikke de kristnes iver efter at lære Gud bedre at kende og dele evangeliet med andre. Det udfordrer mig, når jeg bor i et land, hvor man frit må mødes, tro og sige, hvad man vil.
I Danmark har vi fri adgang til Bibelen, og de fleste kristne har den stående på reolen i flere udgaver. I Sri Lanka oplevede jeg en stærk længsel efter og glæde over Bibelen. Det inspirerer mig, når jeg af og til kan føle den daglige bibellæsning som en sur pligt.
“Når de, trods forfølgelse, vidner om Jesus, hvor meget snarere skal jeg så ikke bruge min frihed til at fortælle om evangeliet, til alle jeg møder?”
Vi mødte også mange srilankanske kristne og præster, som trodser farerne for forfølgelse og deler evangeliet, hvor det er muligt. Når de, trods forfølgelse, vidner om Jesus, hvor meget snarere skal jeg så ikke bruge min frihed til at fortælle om evangeliet, til alle jeg møder? Motivationen må og skal ikke være dårlig samvittighed, men de forfulgte kristne inspirerer mig til at udnytte min frihed til at lære Jesus endnu bedre at kende og gøre ham kendt.
Du kan sikre at der uddeles flere bibler til fattige kristne i Sri Lanka. Det koster 40 kr. at sikre at en fattig familie får en bibel.
Støt nu: