Billede: Aida (th.) medvirkede på lejren. Husker du interviewet med hende i august-septemberbladet, hvor hun fortalte hvorledes hun og hendes mand havde tørret blodet op efter hendes svigerfar, som havde lidt martyrdøden? Læs interviewet her…
Af Tobias Lyster Kjøller
Min tur i Kirgisistan startede med en børnelejr for fattige børn fra omkringliggende landsbyer. Jeg var taget afsted uden nogen rigtig fornemmelse for hvad jeg gik ind til. Det var lokale fra Dansk Europamissions partnerorganisation som arrangerede lejren med det formål at undervise børnene i kost, hygiejne og opbygningen af gode relationer ud fra bibelske principper.
Børnene talte kun to-tre ord engelsk, og jeg ikke et ord kirgisisk, men der opstod hurtigt et forhold hvor de lærte mig kirgisiske ord, og jeg lærte dem at svømme; noget de fleste aldrig havde prøvet. Ligeledes havde en del af børnene aldrig fået et stykke frugt før, eller haft deres egen tandbørste, hvilket de nu fik.
Jeg fik også lov til at fortælle lidt om Danmark, og hvordan tingene fungerede i et helt fremmed land, og jeg præsenterede dem endda for lakrids, hvilket dog var en blandet fornøjelse. Det var en velsignelse at opleve hvordan så lidt kan gøre så stor en forskel.
Forhåbentlig har det hele sat noget i værk og åbnet nogle hjerter hos børn så vel som forældre. Håbet er at de har set noget i de kristne ledere og unge-lederne, i gaven fra en kristen organisation eller i den blege dansker.
